Meteorologi

48 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. Temperatur, som man i Regelen kan anse for at være den samme. Til Transport stoppes Kviksølvet derved, at Bundskruen skrues Fig. 15. saa langt op, at hele Røret og Kapselen er fyldt med Kviksølv, og hele Barometret vendes om, saa at det ligger vandret eller med Kapselen op. Man undgaar da at faa Luft i Vakuum. Kapselbarometret er hen- sigtsmæssigt baade som Stations- og Reisebarometer. Naar Kviksølvet i Kapselen har mistet sin Glans, og Væggen i den er bleven uren, maa män rense dem begge. Dette gjøres med Barometret i omvendt Stil- ling, Kapsel op. Man skruer Yderkapselen og Skind- pungen af, sætter Fingeren for Rørets Ende og tømmer Kviksølvet af Kapselen. Denne renses, og Kviksølvet heldes i Kapselen igjen, idet man lader det gaa gjen- nem et Kræmmerhus med en fin Aabning i Bunden. Eller man helder nyt rent Kviksølv paa Kapselen. 62. Hævert-Barometret (Fig. 15) bestaar af et bøiet Glasrør, lukket i den øvre Ende af den lange Arm a og aabent i Enden af den korte Arm b. Skalaen kan være anbragt paa forskj ellige Maader. Den kan være til at flytte op og ned, eller den staar fast. Er Skalaen bevægelig, bringes dens Nulpunkt først i Høide med Kviksølvets Top i den korte Arm af Røret, og derpaa indstilles dets øvre Top og aflæses dennes Høide over den nedre. Er Skalaen fast, kan dens Inddeling have sit Nulpunkt paa et Punkt, som ligger lavere end Kviksølvets Top i den korte Arm. I dette Tilfælde vil Barometerhøiden være Forskjellen mellem de Tal paa Skalaen, der ligger i Høide med Kviksølvets øvre og dets nedre Top. Eller Skalaens Nulpunkt kan som i Fig. 15 ligge etsteds imellem begge Kviksølvtopper, saaledes at Tallene som paa et Termo- meter tælles opover og nedover fra Nulpunktet. I dette Tilfælde bliver Barometerhøiden lig Summen af de paa Skalaen aflæste Tal. Ved et Hævertbarometer har man den Fordel, at naar Rørets begge Arme har samme Tversnit og er ganske rene der, hvor