Meteorologi

Forfatter: H. Mohn

År: 1903

Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kristiania

Sider: 395

UDK: 551.5

Med 100 figurer og karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 412 Forrige Næste
50 DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER. meterrør er der et Messingrør, paa hvilket Skalaen ei indridset, og i hvilket der er Spalter, gjennem hvilke den øvre og den nedre Kviksølvtop kan sees. Indstillingsapparatet med Nonius er en Ring, der omslutter Messingrøret og kan flyttes fra det ene Kviksølvniveau til det andet. Her har man den Fordel at kunne benytte det samme Indstillingsapparat til begge Kviksølvtopper. Barometerhøiden er Forskj ellen mellem /a Aflæsningerne paa Skalaen ved det øvre og ved det nedre Kviksølvniveau. En anden Fordel har dette Barometer derved, at man kan prøve, om det Toricelliske Vakuum : skulde indeholde Luft og i Tilfælde bestemme den Virk- ning, en saadan har til at nedtrykke Barometerhøiden. Med Bundskruen kan man løfte Kviksølvet i begge Barometer- rør, og samtidig dermed formindskes Rumindholdet af ' Vakuet. Er dette luftfrit, faar man samme Barometerhøide med alle Størrelser af Vakuum. Er der Luft tilstede, vil denne trykke Kviksølvsøilen ned og formindske Barometer- høiden i samme Forhold, som Vakuets Rumfang formindskes. Det Wild-Fuess’ske Barometer kaldes saaledes efter den Mand, som har givet Ideen til det, og den, som har sat denne i Verk. Man kan med det faa maalt Barometer- høiden med en Nøiagtighed af et Par Hundrededele af en Millimeter. Det kan med Rør af større Kaliber bruges som Normalbarometer. 64. Barometre med fast Bund og fast Skala. Fig. 17. Sjøbarometret er et Kapselbarometer med Vfast Bund og et Rør, der øverst har almindelig Vidde, men over den største Del af sin Længde er meget trangt. Der- Fig. 17. ved bliver Kviksølvets Bevægelse i Røret altid meget langsom, men tran opnaar, at Kviksølvtoppen i Sjøgang staar saa rolig, at man kan observere Barometerhøiden. I et almindeligt Barometer vil Kviksølvet under Sjøgang «pumpe» eller bevæge sig op og ned, saaledes at Observation er umulig. Sjøbarometret er nødvendigvis «trægt», det følger ikke Lufttrykkets Forandringer saa let som andre Barometre med videre R01. Naar Lufttrykket voxer raskt, viser det for lavt og omvendt,