Meteorologi
Forfatter: H. Mohn
År: 1903
Forlag: Forlaget af H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 395
UDK: 551.5
Med 100 figurer og karter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE METEOROLOGISKE INSTRUMENTER OG OBSERVATIONER.
65
e\ Vanddampenes Maximumsspændkraft eller Maximumstryk over
flydende Vand i Millimeter Kviksølvhøide (Normaltyngden).
e0: Vanddampenes Maximumstryk over Is udtrykt paa samme
Maade som e.
De sidste Tal i Tabellen er de samme, som i Tabellen
Side 54 (68). Vandet koger ved den Temperatur, som staar i
første Rubrik, naar Lufttrykket er saa stort sotn Tallet i sidste
Rubrik.
78. Vægten af Vanddampene i en Kubikmeter, Dugpunktet,
Damptrykket og den relative Fugtighed er Størrelser, der staar
i en saadan Forbindelse med hverandre, at man kan beregne de
andre, naar man kjender den ene af dem. De Instrumenter, man
bruger for at finde Luftens Fugtighed (Hygrometre), er indrettet
til at finde en af disse Størrelser.
79. Vægten af Vanddampene i en Kubikmeter findes ved
den kemiske Methode. Et i begge Sider aabent Glasrør
fyldes med et Stof, som med Begjærlighed optager Vand, som
Klorcalcium eller Pimpsten, mættet med Svovlsyre, og veies. Man
opstiller en Aspirator, det er et Kar, som er fyldt med Vand,
og har en Kran i den øvre Ende og en i den nedre Ende. Begge
Ender har gjerne en spids Form som en Kegle, og i dennes
Spids staar Kranerne. Disse er først lukkede. Man sætter den
øvre Ende af Aspiratoren i Forbindelse med det veiede Glasrør
og under den anden Ende et Maaleglas. Saa aabner man begge
Kraner. Vandet løber ud af Aspiratoren og ned i Maaleglasset,
og Luften strømmer efter gjennem Glasrøret. Her maa den af-
give sit Indhold af Vand eller Vanddamp, som optages af det
indlagte Stof. Efter en Stund lukker man begge Kraner eller
lader alt Vandet løbe ud af Aspiratoren. Man veier Glasrøret
paany. Det veier nu mere end før, og hvad det veier mere, er
Vægten af de Vanddampe, Som er optaget i Røret. Paa Maale-
glasset aflæser man, hvor mange Kubikcentimeter Vand, der er
løbet ud af Aspiratoren. Ligesaa mange Kubikcentimeter Luft
er der gaaet gjennem Glasrøret og ind i Aspiratoren. Man faar
saaledes, hvor mange Gram Vanddamp der var i det maalte
Rumfang Luft, og beregner deraf, hvor mange Gram der kommer
5 — Mohn: Meteorologi.