Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

S, ved Hjælp af hvilke man tillige kan give Magneten den rette Indstilling. Til begge Magnetpoler er fastskruet Polsko af blødt Jærn, der omgives af Traadruller saaledes, at Traaden vikles fra Kx om den ene Spole og derfra videre den modsatte Vej om den anden til K2. Traadrullernes samlede Modstand er ca. 120 co. Foran Polskoene er anbragt en Membran M af fortinnet (eller lakeret) Jærnblik, som hviler mod Telefonens Hylster H\ paa Grund af Polskoenes Magnetisme holdes Membranen tiltrukket mod disse, idet den dog ikke maa berøre Polskoene, da den i saa Fald ikke kan sættes i Svingninger; ved Hjælp af Papirringe, der anbringes mellem Hylsteret H og Membranen, kan man afpasse dennes Afstand fra Polskoene (til ca. 0,25 mm.). Til Hylsteret er endelig fastskruet Dækslet Z, der Denne Konstruktion, den dob- beltpolede, har den Fordel fremfor den Bell’ske, at Magnetfeltet er mere koncentreret og derfor kraf- tigere (jfr. Side 4), hvorved opnaas en betydelig større Følsomhed. I de nyere Telefonapparater anvendes den paa Fig. 69 viste Konstruktion: M er tre sammen- skruede, ringformede Staalmag- neter, som er magnetiseret saa- ledes, at de alle har en Nordpol ved N og en Sydpol ved S. Til disse Magneter er fastskruet de vinkelformede Polskoom hvilke Traadrullerne T er viklet; disses samlede Ledningsmodstand er ca. 120 co. Membranen m hviler mod Randen af Telefonens Me- talhylster, hvortil den fastklem- mes af Dækslet L. Man har foruden de oven- fastklemmer Membranens Rand. Kig. 69. Nyere Telefoner. nævnte endnu flere Konstruktioner af Telefoner, bl. a. saadanne, som er ind- rettet til at anbringes paa den hørendes Hoved (Hovedtelefoner). Mikrofonen, Induktoriet. Som Af sender apparat i Telefonkredsløbet anvendes Mikrofonen i~ For- bindelse med et Batteri (Mikrofonbatteriet) og en Induktionsrulle (Induktoriet). I Princippet bestaar Mikrofonen af en »løs Kontakt« K, f. Eks. be- Mikrofonen, staaende af en tynd Kulplade M og en tilspidset Kulstang; denne løse Kon- takts Modstand vil være forskellig, eftersom Kulpladen og Kulstangen tryk- ker svagere eller stærkere mod hinanden; naar Kulpladen ved at rammes