Vejledning i Telegraf- og Telefonteknik
Til brug ved Statstelegrafvæsenets Eksamenskursus

62 Veksel- strøms- klokken. Den af Induktoren afgivne Vekselstrøm anvendes ved Opringning til at sætte en Vekselstrømsklokke i Virksomhed. Vekselstrømsklokken (Fig. 76) bestaar af to vinkelformede Staalmag- neter M, hvis Poler vender samme Vej. Foroven ved Sydpolerne findes et Jærnstykke y, hvortil en Elektromagnets Jærnkærner er fastgjort, saa at dis- ses frie Ender begge faar Sydmagnetisme. Til Staalmagneternes vinkelbøjede Nordender er fastgjort et Jærnstykke der danner Leje for Vippeankeret Vy som altsaa er permanent nordmagnetisk. Jærnstykkerne J og sammen- holdes af Messingstængerne m saaledes, at Ankerets Afstand fra Elektro- magnetens Poler, hvilken i Reglen er et Par Millimeter, kan reguleres ved Fig. 76. Hjælp af Skruerne 5. Til Vippeankeret er fastgjort en tynd Stang, som bærer en Knebel, der kan slaa over modKlokke- skaalene K\ endelig er der paa den Side af Ankeret, der ven- der mod Elektro- magneten, anbragt to tynde Bladfjedre, der tjener til at hindre Ankeret i at blive hængende ved Kærnerne samt til at lette dets Bevægelser. Naar der ledes Vekselstrøm gennem Elektromagnetens Vindinger, der er lagt modsat rettet om de to Elektromagnetben, vil Strømmen i det ene Øjeblik samtidigt forstærke Sydinagnetismen i den ene Elektromagnetpol og svække den i den anden; Ankeret bringes derved ud af sin Ligevægtsstilling, idet det tiltrækkes stærkere af den forstærkede Elektromagnetpol end af den svækkede; Knebelen vil derved berøre den ene Klokkeskaal. I det følgende Øjeblik har Strømmen imidlertid den modsatte Retning, hvorved der frembringes den modsatte Virkning; Ankeret kastes da over i den anden Yderstilling, hvilket bringer Knebelen til at berøre den anden Klokkeskaal. Hver Gang Vekselstrømmen skifter Retning, vil Knebelen altsaa kastes fra den ene Klokkeskaal til den anden, hvorved Ringningen frembringes. Klokke- skaalenes Stilling kan indreguleres, idet de er fastgjort saaledes, at en ringe Forskydning er mulig. Af samme Grunde som anført Side 72 for Telefonrelæets Vedkommende er Modstanden i Elektromagnetens Vindinger ca. 2000 co, ligesom Selvinduk- tionen ogsaa gøres ret stor (10—30 Henry). Da man i Telefonapparater kun ønsker Vekselstrømsklokkens Vindinger indskudt i Telefonkredsløbet, naar man skal kunne modtage Signaler, kan Klokken udelukkes saaledes, som det nedenfor vil blive beskrevet.