Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

38 Liimfjordens vestlige Bredninger, nu forbundne med Vesterhavet ved den i 1825 dannede Aggercanal; derpaa træffe vi atter en Række Indsoer og Fjorde, Ferring Söe, Nissumfjord, Stadilfjord og den store Ringkjöbing- fjord, S. for denne Fiilsöe, Höebugten og Hjerting Revier og dernæst Havet imellem Vestkysten af Slesvig og den ydre Oerække. Ved de holstenske Kyster indtages Soernes Gebeet deels af Havet, deels af Marsken indtil Elben. Af hele denne Kystdannelse er det klart, at den slesvigske Marsk og den Deel af Havet, der begrændses af Yder- oerne, engang maa have været Indsoer, ligesom i Jylland, men at Soen har brudt paa mange Steder igjennem den gamle Kyst og sat sig i varig Forbindelse med Fordybningerne. Denne Bygning af Landet er höist eiendommelig, og medens man ved blot at see paa et Landkort kunde være tilböielig til at tro, at disse Soer vare Lagundannelser, fremkomne ved en Sandrevle, opkastet af Havet, viser et Studium paa Stedet selv, at Begrændsningen mod Havet dannes af en langt ældre Dannelse, der har afgivet de faste Punkter, omkring hvilke Sandet har leiret sig. Dette træder især stærkt frem ved Yderöerne ved den slesvigske Kyst, hvor de ældre Dannelser spille Hovedrollen, og selv paa den lange smalle Land- tunge ved Hörnum paa Sylt, hvor man ved försle Öiekast kun seer Sand, finder man ved en nöiere Undersøgelse en ældre, fast Kjerne af Brunkulformationens Leer. Det er meget vanskeligt at forklare denne Landets eiendornmelige Bygning. Naar man imidlertid seer hen til de stærkt heldende Lag, som vise sig i Dannelserne langs med hele Halvöens Vestkyst, saasom Rubjergknude ved Hjörring, Svineklöven ved Hjorthals, hvor det er Kridt, der er hævet, paa Sylt., hvor Brunkulformationen er stærkt hævet og fuld af store Spring*), bliver man fristet til at antage, at der gaaer *) Spring benyttes her efter Sprogbrugen paa Bornholm for at udtrykke det, som de tydske Geognoster og Bjergmænd betegne med Udtrykkene Verrückungen og Verwerfungen, som og hvad Englænderne kakle foult.