Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Liimfjordens vestlige Bredninger, nu forbundne med Vesterhavet ved den
i 1825 dannede Aggercanal; derpaa træffe vi atter en Række Indsoer og
Fjorde, Ferring Söe, Nissumfjord, Stadilfjord og den store Ringkjöbing-
fjord, S. for denne Fiilsöe, Höebugten og Hjerting Revier og dernæst
Havet imellem Vestkysten af Slesvig og den ydre Oerække. Ved de
holstenske Kyster indtages Soernes Gebeet deels af Havet, deels
af Marsken indtil Elben. Af hele denne Kystdannelse er det klart, at
den slesvigske Marsk og den Deel af Havet, der begrændses af Yder-
oerne, engang maa have været Indsoer, ligesom i Jylland, men at Soen
har brudt paa mange Steder igjennem den gamle Kyst og sat sig i varig
Forbindelse med Fordybningerne. Denne Bygning af Landet er höist
eiendommelig, og medens man ved blot at see paa et Landkort kunde
være tilböielig til at tro, at disse Soer vare Lagundannelser, fremkomne
ved en Sandrevle, opkastet af Havet, viser et Studium paa Stedet selv,
at Begrændsningen mod Havet dannes af en langt ældre Dannelse, der
har afgivet de faste Punkter, omkring hvilke Sandet har leiret sig. Dette
træder især stærkt frem ved Yderöerne ved den slesvigske Kyst, hvor de
ældre Dannelser spille Hovedrollen, og selv paa den lange smalle Land-
tunge ved Hörnum paa Sylt, hvor man ved försle Öiekast kun seer
Sand, finder man ved en nöiere Undersøgelse en ældre, fast Kjerne af
Brunkulformationens Leer.
Det er meget vanskeligt at forklare denne Landets eiendornmelige
Bygning. Naar man imidlertid seer hen til de stærkt heldende Lag,
som vise sig i Dannelserne langs med hele Halvöens Vestkyst, saasom
Rubjergknude ved Hjörring, Svineklöven ved Hjorthals, hvor det er
Kridt, der er hævet, paa Sylt., hvor Brunkulformationen er stærkt hævet
og fuld af store Spring*), bliver man fristet til at antage, at der gaaer
*) Spring benyttes her efter Sprogbrugen paa Bornholm for at udtrykke det, som de tydske
Geognoster og Bjergmænd betegne med Udtrykkene Verrückungen og Verwerfungen, som og
hvad Englænderne kakle foult.