Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
bleven adskilt fra Hovedfjorden ved en Sandvold, gjennembrudt ved en
Aa, der förer Regnvandet fra det omgivende Land ud i Fjorden. Et
saadant Aflukke kaldes over hele Landet et Noor, og findes overordentlig
hyppigt. 1 Slesvig kjende vi Eckernförde- eller Vindeby Noor og Sel-
ker Noor, paa Moen have vi Stege Noor, paa Falster Botö Noor og
ved Korsöer ligeledes et Noor. Langt hyppigere end Navnet er Sagen,
og saaledes har man ved Kiel „der kleine Kiel,“ som er Fjordens Noor,
ved Haderslev Mölledammen o. s. v., og ofte, hvor der ikke findes et virke-
ligt Noor med Vand, er det allerede forvandlet til en Torvemose, der
ikke er videre forskjellig fra alle andre Lagunmoser.
Ved disse Laguner staaer det kun tilbage at forklare Dannelsen af
Sandtangen, der adskiller Lagunen fra Havet. Hvor Bölgerne løbe op
imod en Kyst, der ikke er dannet af Klipper, ville de fore en i is
Mængde Sand med sig, som de vel tildeels afsætte i Havstokken, men
hvoraf en Deel folger med den tilbagekastede Böige, der nu bevæger
sig i en Retning, der er modsat den^ hvormed den naaede Kysten. Man
kan hos os ved enhver Strand see denne Bølgebevægelse, og den frem-
adskridende og tilbagevendende Böiges Gang. Denne tilbagekastede Böige
vil nu paa et efter Forholdene forskjelligt Sted möde den næste fremad-
skridende Böige og af de to modsatte Bevægelser vil der fremkomme et
Öiebliks Hvile, livorpaa hver Böige gaaer sin Gang videre; men under
denne korte Hvile vil en Deel af det Sand, begge Böiger medfore, synke
tilbunds. Da nu ved hvert Mode af Bölgerne en saadan Afsætning af
Sand finder Sted, vil der i Aarenes Löb dannes en Revle, der ved
Bølgebevægelsen ved hoi Vandstand kan hæve sig op over Havets alminde-
lige Overflade, og derved gaae over til at danne en Havstok, der nu
stadigen forhöies ved de opad Skraaplanen rullende Böiger.
Denne Virkning er ikke indskrænket til vore Kyster. I hede og
törre Klimafor fordamper det saaledes indelukkede Saltvand, og der op-
staaer Salllaguner. Ved hede og fugtige Kyster gaaer Lagunens Salt—
6