Geographiske Billeder fra Heden

87 sten alle Bakketoppe er prydet med Kæmpehøie, have vi igjen en storartet Udsigt. Nærmest omkring os Rag- heden, atter et tildeels fortrinligt og næsten urørt Plant- ningsterrain paa en 1000 Tdr. Land. I Nord, Nordvest og Nordost et udstrakt, halvtopdyrket, bølgeformigt Land- skab med den store afbrændte og tildels sammenføgne Timringhede til Baggrund, paa hvis Top Skovbjerghøiene ligge. I Øst vore gamle Bekjendte, Momhøiene, Hjorts- ballehøiene og Bjørslevhøiene, og i Syd see vi lige ind i Vorgoddalen til dens Udløb i Fladen ved Borris og videre frem, saa langt Øiet kan række, over den umaadelige Sønderommeflade til det langt, langt borte skimter en Række Høider, som, vi vide, maae være Heinsvigknuden, 6 Mile fra os i lige Linie. Vi vende tilbage til Nørre Vium, tage Afsked med vor Vært og Værtinde, og beslutte os til at aflægge et lille Besøg hos Beboerne langs Skjernaaen, Jyllands vand- rigste Flod. Veien lægge vi over Viumkrog, for tillige at see noget mere af Vorgodaa. Neppe have vi kjørt et Qvarteerstid, førend vi paa den modsatte (Aaens venstre) Bred opdage i Skrænterne mørke Striber, som tyde paa Brunkul. En lille Pram eller Baad, vi faae fat i, fører os derover, og vi finde da, at der paa en Længde af c. J/4 Miil af Aaen af og til findes Tegn til betydelige Brun- kulslag; desværre ligge de som oftest i Vandgangen, dæk- kede af høie Skrænter, men Mægligheden turde være stor, og Boniteten er særdeles god, idetmindste efter de Prø- ver at dømme, som vi forskaffe os. Ved dernæst paa vor videre Vei at undersøge Mer- gelgravene, ville vi stadigt gjenfinde det blaa skifrede, glimmerholdige Brunkulsmergel, dækket af 1 å 2 Alen gult Leer eller af leret Sand. Ved Kidderisaaen, der ligesom Vorgodaa falder i Skjernaa, og som vi forleden overskrede ved Bæslund, findes ogsaa disse sorte Striber i Bakkeskrænterne mod Aaen, og vi træffe saaledes over-