Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
VIII. Fra Tarm til Veile.
Mellem Tarm og Skjern, der begge ligge i den Flade-
snevring, der fra Sønderommefladen løber ud i Ringkjø-
bingfjord , møde vi vor gamle Bekjendt Skjernaa, men i
en mægtig Skikkelse. Ved Arnborg og Skarrild fandt vi
dens Brede at være 40 å 50 Alen, men her have Broerne
over Aaens forskjellige Arme en Brede af tilsammen 260
Alen, Engene paa begge Sider af Aaen have en Brede af
henved en halv Miil. Om Vinteren staaer det Hele un-
der Vand , ved stærk lisgang og Høivande er Aaen en
Fjende, som ikke er til at spøge med, og som Mennesket
maa vige tilbage for, men om Sommeren er den dets
Velgjører og fylder sit udstrakte Delta med duftende Hø.
Længere oppe i Landet udhuler Aaen stadigt sit Leie
og ligger ofte dybt under de tørre Engkroge; men her
afsætter den frugtbargjørende Materiale, og Engene ligge
derfor kun lidt over Aaens Sommervandstand, ja paa eet
Sted ligger Aaen endog over Engene indesluttet af Di-
ger, som i Holland. Dette sidste Forhold er tildeels frem-
kommet ved en uheldig Regulering af Aaen, thi tidligere
var det ikke saa, og Engene langs dette Parti af Aaen
have derfor ikke længere noget Afløb, staae næsten sta-
digt under Vand, og ere omtrent ødelagte.
Beboerne have hidtil forgjæves søgt at raade Bod
herpaa, Kommissioner have været nedsalte, Planer og
Nivellementer affattede, og for nylig er der atter taget
fat paa Sagen; det vil vise sig, hvem der er stærkest,
Aaen eller Beboerne.
Paa begge Sider af Engene ligge Sandfladerne, stun-
dom forlængst opdyrkede og uden Ahl, stundom i Lyng,
stundom afbrudte ved en Leermark, der dog ikke hæver
sig over den øvrige Flade, aldeles som paa Fladelandet
mellem Skovbjergøen og Vesterhavet; men jo længere vi