Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Vesterhavet? det er Asketræer og Elmetræer, Havernes
bedste Vogtere, de samme Løvtræer, som paa Skovbjerg-
bakkeøen gjorde ypperlig Fyldest, og som overalt her i
Danmark ville kunne anvendes med Held, naar Jordbun-
den ikke er altfor mager. Jordbunden er altsaa god her,
mere end god nok til Skov, det tydede ogsaa det Krat
paa, som vi traf ved Paalbøl, og det fortælle ogsaa Sted-
navnene os, thi Ord som Oxlund, Grimiund, Vognslund,
Hjullund, Bøllund, Egelund, Vallund, Tolund og Bærslund,
der alle betegne Gaarde i vor nærmeste Omgivelse, ere
dog vel ikke alle Tilfældigheder. Vi for vort Vedkom-
mende nære ingen Tvivl om, at hele Ølgodknuden i sin
Tid har været skovbevoxet, og heller ingen Tvivl om, at
Plantning endnu kan lykkes paa de Heder, som ikke ere
opdyrkede.
Lad os blot kaste endnu et Blik udover det smukke,
blødt bakkede Land, som vi skue i Vest og Syd, for det
meste opdyrket, af og til endnu i Lyng, fuldt af Grave
med Brunkulsmergel, men tomt paa Træer, og lad os
saa skynde os tilbage til Hoven, for at tage videre til
Sønderomme, hvor der er Adskilligt at see og høre, og
hvor vi tage ind til Jullingsholm, Levningerne af et gam-
melt Herresæde, der har tilhørt Juelerne, og hvoraf man
endnu kan finde Grundstenene Sønden for den nuværende
Gaards Bygninger.
Lige fra Hoven til Sønderomme have vi været i Nær-
heden og oftere seet Sønderommeaa, et ikke ubetydeligt
Vandløb, siden det med sine Krumninger har en Længde,
der mindst er 10 Miil. Det har sit Udspring ikke saa
langt fra Jellinge oppe bag Lindeballeknuden, som vi her-
fra kunne øine langt borte i Østsydøst, og med Undtagelse
af den første Miil løber det bestandigt i Sønderommefla-
den og i en fuldstændig Hedeegn. Da tillige alle dets
Tilløb ligge i samme Flade, kan man ikke give det Vand,
som findes i Aaen, andet Navn end Hedevand, og des-