Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
naar det, efterat have overrislet el Areal, er løbet tilbage
til Aaen. Med Undtagelse af det sidste nye Anlæg , hvis
Resultater endnu ikke kunne kjendes, give Engene mellem 2
og 3 Læs godt Høa60 Lit pr. Td. Land, saaledes paa Karstoft
Gaards 70 Tdr. Lanc| Eng 250 Læs Hø aarligt. Den stør-
ste Deel af Vandingsarealet er Engkroge, men endeel har
ogsaa tidligere været Hede, og Nykanalen vander kim for-
henværevde Agerland. Altsaa mellem Nørre Karstoft og
Clasonsborg, paa en Længde af 3/4 Miil, har dette Aaløb
fremkaldt Anlæg af en stor Klædefabrik, der ernærer 120
Mennesker, af en lille Kornmølle, der tilfredsstiller Om-
egnens Behov, og af 220 Tdr. Land Enge, der aarligt gi-
ver mindst 600 Læs Hø. Det samme Aaløb vil nedenfor
Clasonsborg kuune anvendes med store Resultater til Over-
vanding af Engkrogene og Kjærjordene langs den søndre
Bred af Skjernaa, en Plan, som Hedeselskabet forhaabent-
lig og med Tiden vil kunne fremme; det samme Aaløb
har foruden all dette mellem Nørre Karsloft og Aaens
Udspring Enge af en Udstrækning, som vi vel ikke kunne
angive, men som dog ikke kan være ringe, efter hvad
Kikkerten siger os, og som efter Beboernes Sigende kunne
udvides; — og dog er dette Aaløb ikke betydeligt, men
staaer i Vandmasse under Karupaa, Grindstedaa, Sønder-
ommeaa, Vorgodaa og Skjernaa — og dog fører dette
Aaløb kun (ledevand.
Dagen er forløben, og vi kjøre i Mørke tilbage til
Jullingsholm, men fortryde ikke at have gjort denne lange
og anstrengende Udflugt, thi vi have faaet et nyt og uimod-
sigeligt Beviis paa, hvad Hedeaaløbene ere værd i disse
Egne.
Paa vor Reise fra [loven til Ølgod lagde vi Mærke
til, at den derværende Deel af Aadum-Varde Bakkeøen
var opfyldt med Navne, som tydede paa, at der tidligere
havde været Skov, og vi fandt ogsaa Kratlevninger ved
Paatbølbanke. Østen og Norden for denne Bakkeø, det