Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
121 naar det, efterat have overrislet el Areal, er løbet tilbage til Aaen. Med Undtagelse af det sidste nye Anlæg , hvis Resultater endnu ikke kunne kjendes, give Engene mellem 2 og 3 Læs godt Høa60 Lit pr. Td. Land, saaledes paa Karstoft Gaards 70 Tdr. Lanc| Eng 250 Læs Hø aarligt. Den stør- ste Deel af Vandingsarealet er Engkroge, men endeel har ogsaa tidligere været Hede, og Nykanalen vander kim for- henværevde Agerland. Altsaa mellem Nørre Karstoft og Clasonsborg, paa en Længde af 3/4 Miil, har dette Aaløb fremkaldt Anlæg af en stor Klædefabrik, der ernærer 120 Mennesker, af en lille Kornmølle, der tilfredsstiller Om- egnens Behov, og af 220 Tdr. Land Enge, der aarligt gi- ver mindst 600 Læs Hø. Det samme Aaløb vil nedenfor Clasonsborg kuune anvendes med store Resultater til Over- vanding af Engkrogene og Kjærjordene langs den søndre Bred af Skjernaa, en Plan, som Hedeselskabet forhaabent- lig og med Tiden vil kunne fremme; det samme Aaløb har foruden all dette mellem Nørre Karsloft og Aaens Udspring Enge af en Udstrækning, som vi vel ikke kunne angive, men som dog ikke kan være ringe, efter hvad Kikkerten siger os, og som efter Beboernes Sigende kunne udvides; — og dog er dette Aaløb ikke betydeligt, men staaer i Vandmasse under Karupaa, Grindstedaa, Sønder- ommeaa, Vorgodaa og Skjernaa — og dog fører dette Aaløb kun (ledevand. Dagen er forløben, og vi kjøre i Mørke tilbage til Jullingsholm, men fortryde ikke at have gjort denne lange og anstrengende Udflugt, thi vi have faaet et nyt og uimod- sigeligt Beviis paa, hvad Hedeaaløbene ere værd i disse Egne. Paa vor Reise fra [loven til Ølgod lagde vi Mærke til, at den derværende Deel af Aadum-Varde Bakkeøen var opfyldt med Navne, som tydede paa, at der tidligere havde været Skov, og vi fandt ogsaa Kratlevninger ved Paatbølbanke. Østen og Norden for denne Bakkeø, det