Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
44 Hvor smukt det for os liggende Land end er, navn- lig i Modsætning til de bagved os liggende Flader, saa føler man dog, at det endnu i Hovedsagen er en Hede- egn, og navnlig savnes Træer. Det er mærkeligt, hvor Sandsen for Iræplantning her er ringe, og det uagtet der foreligger utvivlsomme Beviser paa, at Egnen i æl- dre lid har været bedækket med Skove, og uagtet Van- skelighederne, ved at danne en ny Opvæxt, ere forholds- viis smaa. I Moserne findes saaledes atter Fyrre- og Egestammer, i Heden findes f. Ex. ved Fjelstervang og ved Breininggaard Grave, der aldeles ligne Sauggravene i Skovene, hist og her endnu Levninger af Egekrat, men dog mere sparsomt end paa Rullesteenssandbeltet, og endelig have vi alene paa den 0, hvorpaa vi befinde os, talt 30 Navne, som ende sig paa Skov, Lund, Birk og Eg. Paa enkelte Steder findes endnu i Krattene Levninger af svære Egestubbe, saaledes i Breininggaardskrat; i Han- ning Sogn gaaer der det Sagn, at der mellem Deibjerg og Kongensholm skal have været en Skov paa 1 Miils Længde, og af Forlehningsbrevene til Lehnsmændene paa Lundesnæs sees det, at der tidligere har været store Skove paa den 0, hvorpaa vi nu befinde os. Altsaa ogsaa her ere Skovene bievne ryddede eller afbrændte, ogsaa her maa det være Nutidens Opgave at begynde paa at raade Bod paa Fortidens Synder. Det gjælder kun om at have en kraftig Villie, om at have Troen paa, at Hede- sagen vel er et Offer værd; og gid denne Villie og denne Tro stadigt maa voxe. Leerhederne, Rullesteenssandbeltet og Sandfladerne har Læserne nu stiftet nogenlunde Bekjendtskab med. Bakkeøerne som indtage næsten Trediedelen af hele Vest- jylland, ere derimod behandlede stedmoderligt, idet der