Geographiske Billeder fra Heden

52 stadfæstet Rigtigheden af ovennævnte Fremstilling af Jord- lagenes Beliggenhed. Vi komme nu til den største og vigtigste Flade, Søn- derommefladen. Ogsaa her have Undersøgelserne givet det samme Resultat. Vi have havt liggende foran os over 50 l’røver af det gule Fladesand, tagne ikke alene fra denne, men ogsaa fra de forannævnte Flader, og alle Prøverne ud- vise den bedrøveligste, men tillige mærkeligste Eensartet- hed i Farve, i Bestanddelenes Ufrugtbarhed, ja selv i Sand- kornenes Størrelse. Undersøgelserne paa denne Flade have været mange, men vi skulle kun nævne, at Sandah- lens Tykkelse har varieret fra 4 Tommer til 5 Fod, at det gule Sandlags Tykkelse synes at aftage betydeligt mod Vest, idet det f. E. ved Folding kun har en Tykkelse af c. 10 Fod, og at vi overalt under detteSand have fundet gult Brunkulsler, eller graablaat Brunkulsmergel, begge skifrede og indeholdende hvide Glimmerblade, stundom tillige en kulsort Sandart, der smagte stærkt af Svovlsyre, og nogle sneehvide meget fine Sandlag, fulde af hvide Glimmerblade. Selve Brunkul have vi i denne Flade kun fundet i srnaa Brudstykker, liggende i Mergelen. De hid- til os bekjendte Mergelgrave ligge ligesom i de andre Flader langs Bunden af de dybt indskaarne Aadale, saa- ledes langs Skjernaa, Karstoftaa og endeel af Grindstedaa, men derimod ikke langs Simmelsbæk, der kun er lidet indskaaren i Fladen. Boringer efter Mergel vil Hedeselskabet lade paabe- gynde i indeværende Aar omkring Sønderomme, mellem Haderup og Simmelkjær og flere Steder. Bakkeøerne tiltrække sig altid Ens særlige Opmærk- somhed, naar man bevæger sig pa Fladerne. Langt ude i den havlignende Lyngørken seer man en ophøiet Gjen- stand omtrent som en omvendt Terrin paa et stort Bord.