Geographiske Billeder fra Heden

54 denhed og ringe Antal neppe faae nogen synderlig større Betydning, end den nuværende, som hovedsagelige» hid- rører fra, al de levere Mergel til Omegnen. Større Plant- ninger paa disse Øer kunne neppe tænkes, dertil stryger Vinden for stærkt over dem, og Agerbruget paa selve disse smaa Øer er og bliver kun en Ubetydelighed. De store Øer derimod indtage hele Sogne, ja hele Herreder, og her er Forholdet et ganske andet. Her gaaer Heden en stor Fremtid irnøde, thi Betingelserne for enten et godt Agerbrug eller for en heldig Træplantning ere næsten overalt tilstede. Den største af disse Bakkeøer ville vi kalde Skov- bjergøen efter dens Centrum, Skovbjerget, hvorfra man kan overskue en stor Deel af dens c. 35 Miil. Den begrændses i Øst af Karupfladen og af Brande- Paarupfladen, i Syd af Sønderommefladen, i Nord afFlade- snevringen langs Uolstebroaa og i Vest af Fladelandet langs Vesterhavet. Uolstebroaa, Kidderisaa og den sidste Halvdeel af Skjernaa berøre omtrent dens Fod, og fra Skovbjerget og del tilhørende Bakkeparti flyde Lilleaa, Grydeaa, Idomaa og Raastedaa imod Nord, Madumaa, Thorstedaa og tloveraa imod Vest og Vorgodaa imod Syd; og disse Aaløb angive Retningen af de mellemliggende Bakkedrag, der altsaa ligge omtrent som Straaler fra et Centrum. I den sydostlige Deel af Øen findes to frem- ragende Høidepunkter, Momhøiene og Hjortsballehøiene, mellem hvis tilhørende, tildeels sønderrevne Bakkedrag Vandaaen løber mod Vest til Vorgodan. Næsten overalt mellem disse Aaløb findes smukke Bakkepartier, saaledes i det sydvestlige Parti af Øen en højtliggende Bakkeryg mellem Riishøi og Langting, der ligesom de fleste andre Bakketoppe er kronet med en Mængde Kæmpehøie, og hvorfra man har en glimrende Udsigt til Vesterhavet; saaledes den interessante Bjørslevknude mellem Vandaaen og Vorgodaa, saaledes Egeriisbakken tæt Nord for Ege- riisaaens Sammenstød med Vorgodaa, hvorfra man i godt