Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
enten ere eller burde være drainede; vi ville ogsaa see,
at der hyppigt findes Mergelgrave, hvor den blaa Brun-
kulsmergel kun ligger faa Alen under Overfladen, vi ville
finde, at Kornet staaer frodigt paa Markerne, og at Hve-
den og Rapsen træffes hyppigt. Man faaer ikke Indtryk-
ket af noget egentligt Bakkeland, tvertimod ere Bølgerne
i lerrainet lave, men lange og brede, omtrent som i
Sjællands Midte, men naar man kommer op paa Bølge-
toppene, seer man, at Halvøen begrændses skarpt af den
horizontale Hedeflade, og at den næsten overalt hæver
sig 20 å 40 Fod over denne. Saaledes behøve vi kun
at gaae ud i Gjæstgivergaardens Have, sønden for Chaus-
seen, for at opdage, at der lige udenfor Havediget haves
Fladesand med Ahl, et Tegn paa, at Fladen begynder her,
og foran os udbreder sig da ogsaa den store sorte, lyng-
dækkede Knudmose, som i Sydost ingen Grændser synes
at have. Det er vistnok heldigt for Herning, at Fladen
netop her er en Mosedannelse og ikke en Sandslette, thi
Herning har upaatvivlelig en god Fremtid for sig, det
synes, som om Siikeborg-Banen med Tiden maa blive
forlænget til Herning og maaskee videre til Skjern, og
da kan det ikke feile, at det ypperlige og næsten uud-
tømmelige Materiale i denne Mose maa kunne faae en
rig Anvendelse. Mosen dannede tidligere en utilgængelig
Hindring for Forbindelsen med Landet imod Syd, men for
faa Aar siden har Amtet anlagt en god Landevei fra Her-
ning til Arnborg og Brande, og navnlig er Anlæget over
den lange og dybe Mose udført med megen Snildhed og
uden stor Bekostning.
Med et indbringende Agerbrug følger ogsaa Lyst til
Plantning, og Haverne i og omkring Herning vise da og-
saa noksom, at det er en reen Indbildning, naar man
troer, at Træer ikke kunne groe i Vesteregnene. De
tyde tvertimod paa, at Skovanlæg her ville lykkes fortrin-
ligt. Haverne ere som oftest omgivne af Pilehegn, hvori