Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

73 har stødt imod Bunden. Først da man til Dybdelod brugte en Kanonkugle paa en meget tynd Line, naaede man til indtil en vis Grænse at maale Dybder med nogenlunde Sikkerhed. Men da man kom til større Dyb, var heller ikke Kanonkuglen til at stole paa. Dette viste sig, da den engelske Kaptain Denham mente, at have fundet Bund paa 46 000 Fod, og andre Undersøgere med lige saa lange og endnu længere Liner forgæves havde søgt at naa Bund. »Det opdagedes snart«, skriver Dr. Hartwig i sin Bog om Havet, »at disse Lodninger var ret tvivlsomme. Undersøiske Strømninger kunde føre Lodlinen med sig, længe efter at Kug- len allerede havde rørt Bunden. Det maatte derfor være særdeles ønskeligt, at finde en Lov, hvorefter man nøje kunde afgøre, til hvilken Tid Kuglen ikke længer drager Linen ned efter, og hvornaar Linens Afvikling kun skyldes Strøm. Det lykkedes at finde en saa- dan Lov, ti det viste sig, at dersom man maaler Tider, medens Linen løber ud, med et Sekundur, vil den synkende Kugle hurtigst tilbagelægge de første Hundrede Favne, og at den siden med den tiltagende Dybde bruger længere og længere Tid til at sænkes. Ved en Dybdeuridersøgelse kan man derfor være sikker paa, at saa længe Linen afvikles langsommere og langsommere efter forud nøje udregnede Tidsforhold, har Kuglen endnu ikke naaet Bunden. Af en ensartet eller noget hurtigere Afvikling kan man derimod lige saa sikkert slutte, at Linen føres af en Strøm, som hindrer den i at slappes, uagtet Kuglen allerede længst er i Bund«. Da Dybdelodninger for saa vidt danner Grundlaget for de videnskabelige Opdagelsestogter, hvis Maal det er at granske Havet, vil Fremgangsmaaden ved dem oplyse, hvor grundigt man i Nu- tiden arbejder og hvor omhyggelige Redskaber der kommer i Brug. Den lærde Gransker føler sig frem paa Havbunden med saa fine Redskaber, som det er ham muligt at fremstille; men han naar d°g ingen Sinde, at famle om paa Havbunden med den Sik- Arthur Feddersen : Havet. 7 MgSggogW /ft? Fig. 69. En Hjælmradiolar.