Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
77 Medens man paa »Valdivia« lod Linen udløbe med en Hastighed af indtil 2,5 M. i Sekundet, oprulledes den noget langsommere, efter at Bunden var naaet. Denne Oprulning udføres ved Hjælp af en Elek- tromotor, som gæmmes i den store Kasse, som ses foran i Fig. 70. Det tager omtrent halvanden Time, at lodde en Dybde af omkring 5000 M. Som Eksempel paa en Dybdelodning fra Valdi- via-Togtet kan den tjene, som foretoges imellem Bonnet-Øen og Enderby-Landet. Den fundne Dybde var 5733 M. Loddet brugte 43 Minuter til at naa Bund, og Middel-Faldhastiglieden udgjorde fra 3000 Melers Dybde omtrent 44 Sekunder for hver 50 Favne eller for hvert Sekund 2,i M. Linens Dragning varede 1 Time 35 Sek.; i hvert Sekund inddroges altsaa 1,6 M. Loddet, som sænkes i Dybden, bringer imidlertid ikke alene Bud fra Bunden om dennes Fjærnhed fra Vandskorpen og oin dens Natur. I det Loddet sænker sig, medgiver man det ogsaa en Varmemaaler, som kan lære os, ved hvilken Varmegrad det organiske Liv opretholdes, der tilhører de mørke Afgrunde. Dybhavs-Ter- mometret, der skal vise Varmegraden umiddelbart paa Havbunden, fæstes altid lige oven over Loddet. I de tropiske og middelvarme Jordbælter aftager Varmegraden efterhaanden, som man kommer Havbunden nærmere. I disse Egne bruger man derfor Maksimum- og Minimum-Termometre, som imod det uhyre Tryk (en Atmos- færes pr. 10 M.) værnes af et særligt Glashylster. Man kan nemlig gaa ud fra, at den laveste Varmegrad tilkommer den største Dybde, Termometret naar. I Polarhavene med deres indviklede Varme- forhold (koldere Vand i Overfladen end i Dybden) viser det sig nødvendigt, at bruge Negrettis og Zambias Vendetermometer (Fig. 73). I disse Termometre er Haarrøret ved a saaledes indsnæv- ret, at, naar man vender Instrumentet, falder ét til den paagæl- dende Varmegrad svarende Stykke af Kviksølvsøjlen fra og ned i Haarrørets nedre Del, hvor den lille Masse saa godt som ingen Ændringer lider ved senere Varmegraders Paavirkning. For nu at fremkalde Vendingen, ophænger man det ved Metalhylsteret (ft) værnede Termometer i en Metalramme (c). Termometret vender sig, saa snart Propellens (e) Spindel (<7) har drejet sig op efter og ud af Termometrets Hylster. Dette sker, efter at man har draget Instrumentet op efter gennem en Vandmasse af 10—15 Meters