Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
Medens man paa »Valdivia« lod Linen udløbe med en Hastighed
af indtil 2,5 M. i Sekundet, oprulledes den noget langsommere, efter
at Bunden var naaet. Denne Oprulning udføres ved Hjælp af en Elek-
tromotor, som gæmmes i den store Kasse, som ses foran i Fig. 70.
Det tager omtrent halvanden Time, at lodde en Dybde af
omkring 5000 M. Som Eksempel paa en Dybdelodning fra Valdi-
via-Togtet kan den tjene, som foretoges imellem Bonnet-Øen og
Enderby-Landet. Den fundne Dybde var 5733 M. Loddet brugte
43 Minuter til at naa Bund, og Middel-Faldhastiglieden udgjorde
fra 3000 Melers Dybde omtrent 44 Sekunder for hver 50 Favne
eller for hvert Sekund 2,i M. Linens Dragning varede 1 Time 35
Sek.; i hvert Sekund inddroges altsaa 1,6 M.
Loddet, som sænkes i Dybden, bringer imidlertid ikke alene
Bud fra Bunden om dennes Fjærnhed fra Vandskorpen og oin
dens Natur. I det Loddet sænker sig, medgiver man det ogsaa en
Varmemaaler, som kan lære os, ved hvilken Varmegrad det organiske
Liv opretholdes, der tilhører de mørke Afgrunde. Dybhavs-Ter-
mometret, der skal vise Varmegraden umiddelbart paa Havbunden,
fæstes altid lige oven over Loddet. I de tropiske og middelvarme
Jordbælter aftager Varmegraden efterhaanden, som man kommer
Havbunden nærmere. I disse Egne bruger man derfor Maksimum-
og Minimum-Termometre, som imod det uhyre Tryk (en Atmos-
færes pr. 10 M.) værnes af et særligt Glashylster. Man kan nemlig
gaa ud fra, at den laveste Varmegrad tilkommer den største Dybde,
Termometret naar. I Polarhavene med deres indviklede Varme-
forhold (koldere Vand i Overfladen end i Dybden) viser det sig
nødvendigt, at bruge Negrettis og Zambias Vendetermometer (Fig.
73). I disse Termometre er Haarrøret ved a saaledes indsnæv-
ret, at, naar man vender Instrumentet, falder ét til den paagæl-
dende Varmegrad svarende Stykke af Kviksølvsøjlen fra og ned i
Haarrørets nedre Del, hvor den lille Masse saa godt som ingen
Ændringer lider ved senere Varmegraders Paavirkning. For nu at
fremkalde Vendingen, ophænger man det ved Metalhylsteret (ft)
værnede Termometer i en Metalramme (c). Termometret vender
sig, saa snart Propellens (e) Spindel (<7) har drejet sig op efter og
ud af Termometrets Hylster. Dette sker, efter at man har draget
Instrumentet op efter gennem en Vandmasse af 10—15 Meters