Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
80 indsatte, koncentriske Messingcylindre værner det fra Dybden hen- tede Vand imod Varmens Indvirkning. Kun den inderste Cylinder bruges til Vandprøven; de udenom værende Cylindre hindrer den inderstes Vand i at paavirkes ved Opvarmning. Fig. 75. viser Apparatet aabent og rede til at sænkes. Lukningen sker oven- og neden til samtidig ved flere Gummiplader (a), som er fæstede ved Laag (/>) og Bund (c), og den fremkaldes derved, at Skruepropellen (g?) trækker Hagerne (e) saa langt ud, at det øvre Laag (Z?) ved Vægten f's Drag med Kraft falder ned paa Cylinderen g. Derved falder ogsaa Cylinderen med Laag ned paa det underste Lukke c og saa er en større Mængde Dybhavsvand helt indelukket (Fig. 76). Efterat man ved Hjælp af Dybvandsloddet har fundet Dybden og man skønner, at Bundens naturlige Vilkaar er egnede til nærmere Un- dersøgelse og dersom man til samme Tid ønsker at kende de fra Bund til Vandskorpe værende Vandlags Egenskaber og Dyreliv, tager man sin Tilflugt til de Redskaber, Vaad og Næt af forskellig Slags, som efterhaanden er bievne uundværlige ved Havets videnskabelige Undersøgelse. For alle disse Redskabers Vedkommende spiller den vældige Kabelline og dens Tromle en stor Rolle. Dette vil man kunne skønne alene deraf, at den Staalkabel og dens Reserve, som Valdi- via-Togtet brugte, tilsammen var 20 000 M. lange. Challenger-Togtet brugte endnu en Kabelline af Hamp, men efter at Alexander Agassiz paa de amerikanske Togter indførte Staalkabelet, bruges kun dette, fordi det baade tager mindre Plads og fordi det mulig- gør et hurtigere Arbejde, efter som dets Gnidningsmodstand i Van- det er langt ringere end Hampekabelets. Hvert Kabel var samlet af to Længder: en, som var 6000 M. lang og 10 mm. tyk, og en anden paa 4000 M. og med en Tykkelse af 12 mm. Deres Bærestyrke var der Borgen for, at den skulde være henholdsvis 10 078 og 16 330 Pd. Et saadant Kabel maa være lavet med den største Omhu, ti af det afhænger for en stor Del Undersøgelsernes Mulighed og Gennem- førelse; »Valdivia’s« Kabeler var saa udmærket engelsk Staalarbejde, at man slet ikke fik Brug for Reservekabelet. Fra Kabel-Tromlen føres Linen over den store Damp vinde med dens Tæller til Dynamometret, som paa »Valdivia« var afpasset efter et Træk af 20 000 Pd. Derfra føres Kabelet over liere Ledetrisser til den store Staalkran og f. Eks. til Trawlen. Denne var imidlertid ikke umiddelbart fæstet til Kabelet, men imellem dem var en 100 M.