Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
165 ud som en Række Lapper. Af den Grund har man ogsaa kaldt Aalens mandlige Kønsredskab for »Lappeorganet«; det har ialt omtrent 50 Lapper. Dersom man sammenligner en Han- og en Hunaal, vil man let opdage, at der, foruden i Størrelse, ogsaa i det Ydre er en ikke ringe Ulighed, og naar man først har bidt Mærke i denne, er det en forholdsvis let Sag, at udsøge Hannerne imellem Aal af samme Størrelse. Hanaalen har nemlig et forholdsvis spidsere Hoved med større Øjne og en lavere Rygfinne. Desuden er dens Ryg mørkere, og den har stærkere Metalskær langs Siderne, samt en hvidere Bug. Aal med smaa Øjne er næsten altid Hunner, og de er gærne grøn- lige paa Ryggen og gullige under Bugen. Man skulde nu mene, at man med Hensyn til Aalens For- merelse var kommen over de største Hindringer, efter at man endelig langt om længe havde faaet Fingre i Hanner og Hunner. Det ligger jo nemlig saare nær, at sætte Han- og Hunfiske sammen paa lukket Sti ude i Havet, hvor man formoder, at Æglægningen og Yngelens Klækning foregaar. Men man har endnu ikke en Gang paa denne Maade kunnet skaffe sig en kønsmoden Aal. Der mang- ler derfor stadigt et vigtigt Led. forinden man kunde mere end skimte Aalens Ynglemaade. Til lettere Opfattelse af, hvad man hidtil har faaet oplyst om den almindelige Aals Udvikling, er det nødvendigt at gengive, hvad der er kendt om en anden Aal, nemlig Hava alen, som jo ogsaa træffes i vore og i de nærmeste Farvande yester- og sønderud. Man havde længe haft Opmærksomheden henvendt paa nogle ejendom- melige Fiske, de saakaldte Leptocep haler, Smal hoveder. Deres farveløse, som Glas gennemsigtige Krop og flere andre Forhold i deres Bygning lod ane, at de ikke var selvstændige Fiskearter, men derimod Fiskelarver, altsaa Ungfiske paa et meget tidligt Ud- viklingstrin. Allerede den amerikanske Fiskekyndige Gi 11 sluttede (1864) paa Grund af anatomiske Ligheder, at man i en Art af disse Smaalhoveder havde Larven til Havaalen, og at dette er Til- fældet har Franskmanden Prof. Y. Delage (1886), altsaa for noget nær en Snes Aar siden godtgjort. Han havde nemlig i Februar faaet et Par Smalhoveder og havde holdt et af dem levende til September. I den Tid havde han kunnet følge Larvens Udvikling, hvorledes dens smale, baandformede Krop efterhaanden rundede sig, Hovedet fik Form, og hvorledes i Juli Dyret havde omdannet sig til en lille, halvfjerde Tomme lang Havaal.