Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
ud som en Række Lapper. Af den Grund har man ogsaa kaldt
Aalens mandlige Kønsredskab for »Lappeorganet«; det har ialt
omtrent 50 Lapper.
Dersom man sammenligner en Han- og en Hunaal, vil man
let opdage, at der, foruden i Størrelse, ogsaa i det Ydre er en ikke
ringe Ulighed, og naar man først har bidt Mærke i denne, er det
en forholdsvis let Sag, at udsøge Hannerne imellem Aal af samme
Størrelse. Hanaalen har nemlig et forholdsvis spidsere Hoved med
større Øjne og en lavere Rygfinne. Desuden er dens Ryg mørkere,
og den har stærkere Metalskær langs Siderne, samt en hvidere Bug.
Aal med smaa Øjne er næsten altid Hunner, og de er gærne grøn-
lige paa Ryggen og gullige under Bugen.
Man skulde nu mene, at man med Hensyn til Aalens For-
merelse var kommen over de største Hindringer, efter at man
endelig langt om længe havde faaet Fingre i Hanner og Hunner.
Det ligger jo nemlig saare nær, at sætte Han- og Hunfiske sammen
paa lukket Sti ude i Havet, hvor man formoder, at Æglægningen
og Yngelens Klækning foregaar. Men man har endnu ikke en Gang
paa denne Maade kunnet skaffe sig en kønsmoden Aal. Der mang-
ler derfor stadigt et vigtigt Led. forinden man kunde mere end
skimte Aalens Ynglemaade.
Til lettere Opfattelse af, hvad man hidtil har faaet oplyst om
den almindelige Aals Udvikling, er det nødvendigt at gengive, hvad
der er kendt om en anden Aal, nemlig Hava alen, som jo ogsaa
træffes i vore og i de nærmeste Farvande yester- og sønderud. Man
havde længe haft Opmærksomheden henvendt paa nogle ejendom-
melige Fiske, de saakaldte Leptocep haler, Smal hoveder. Deres
farveløse, som Glas gennemsigtige Krop og flere andre Forhold i
deres Bygning lod ane, at de ikke var selvstændige Fiskearter,
men derimod Fiskelarver, altsaa Ungfiske paa et meget tidligt Ud-
viklingstrin. Allerede den amerikanske Fiskekyndige Gi 11 sluttede
(1864) paa Grund af anatomiske Ligheder, at man i en Art af
disse Smaalhoveder havde Larven til Havaalen, og at dette er Til-
fældet har Franskmanden Prof. Y. Delage (1886), altsaa for noget
nær en Snes Aar siden godtgjort. Han havde nemlig i Februar
faaet et Par Smalhoveder og havde holdt et af dem levende til
September. I den Tid havde han kunnet følge Larvens Udvikling,
hvorledes dens smale, baandformede Krop efterhaanden rundede
sig, Hovedet fik Form, og hvorledes i Juli Dyret havde omdannet
sig til en lille, halvfjerde Tomme lang Havaal.