Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

222 Paa de palæolithiske Bopladser, som man har undersøgt nøjere, har man nemlig imellem andre Rester fra de gamle Folks Maaltider og- saa truffet Fiskeknokler, men rigtignok ikke særdeles mange, maaske fordi de ikke har kunnet vedligeholdes gennem det lange Tidsrum, de har hvilet i de Hulers Jord, hvor Datidens Folk opholdt sig. Fra Grotterne ved Mentone har man kun en halv Snes Stykker Knokler, nemlig af Thunfisk, Bars, Aal og endnu en Middelhavsfisk, nemlig Ørnefisken. Grotterne ligger dog lige ved Havet. Imidlertid giver den palæolithiske Tid, som man ogsaa har kaldt Rensdyr- tiden, fordi Rensdyret levede samtidig i Fig. 119. Tegning af en Sæl paa en Bjørnetand. • Fig. 120. Tegning af en Gedde paa en Bjørnetand. Sydevropa med Grotte- eller Huleboerne, og- saa ad anden Vej Vidnesbyrd om, at man da har kendt til Fiske og Havets andre Dyr, ti man finder ikke faa gamle Ben- redskaber eller Tak- ker af Rensdyr, hvor- paa er indridset Bil- leder af Fiske og andre Dyr. Fig. 119 og 120 viser to Hjørne- tænder afBjørn, hvor- paa er indridset Bille- det af en Sæl og af en Fisk,vistnok enGedde. Til de oprindeligste Fiskeredskaber (afset fra Lanse og Pil) er man saa temmelig enig om, at regne nogle smaa, kun faa Centime- ter lange Benstykker, Knokkelsplinter, som er tilspidsede i begge Ender og undertiden med Indsnit over Midten (Fig. 121 og 122). Man har ikke alene fundet disse Redskaber i Rensdyrtidens Op- dyngninger, men ogsaa imellem Sagerne fra de schweiziske Ind- søers Pælebygninger. Heller ikke kan man undlade, at opfatte visse Flintestenssplinter fra de danske Skaldynger som den Slags Fange- redskaber. Man kan let fatte, at det har varet længe, forinden Men- nesket hittede paa at lave en Krog til Fiskefangst. Derimod var det mere ligefrem, at gæmme et lille, spidst Redskab i Lokkemaden, fæste det til en Snor og lægge det ud i Vandet i Haab om, at en Fisk eller en Fugl skulde sluge det. Bliver et saadant Redskab