Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
235 melsmænd for Fiskeriets Vigtighed i Oldtiden. I Odysseen træffer man talrige Hentydninger til Krog- saa godt som til Garnfiskeri. Da Odysses har dræbt Bejlerne spejder han, om ingen har und- flyet Døden: »Dog, dem alle til Hobe han saa ined blodige Pander ligge paa Gulvet i Hob, ret ligesom Fiske paa Landjord, naar af det graalige Dyb en Fisker med maskede Bundgarn op paa den bugtede Kyst har draget dem«. (Wilsters Overs.) Det var dog ikke alene Grækerne, som, foruden Ægyptere og asiatiske Folkefærd, drev Fiskefangst i Middelhavet. Langs Italiens Kyster var det samme Tilfældet, og allerede de præetruskiske og senere Tiders Gravfund har oplyst os herom. De samme Red- skaber, som i Ægypten, var i Brug; men den tveflænede Fork var her bleven til en Trefork, Neptuns Symbol baade hos Romere og Grækere. Paa et Maleri i Pompeji sidder en Medefisker taalmodig ved en Flodbred. I Haanden holder han en lang Fiskestang. Fang- sten har all været heldig; den ligger i en Kurv, som staar ved hans Side. Man kan i det Hele sige, at Romernes Fiskefangst allerede i Hovedsagen udøvedes paa samme Maade, som det i Nutiden ud- øves over all. Det er mesten Dels kun i Omfang og Udstrækning, at Redskaber og Foretagender kar udviklet sig. De oprindelige Principer for Redskabernes Indretning er stadig Grundlaget, hvor talrige end Smaaændringerne kan være. Gabriel de Mor til let har i sit udmærkede Arbejde om Jagtens, Fiskeriets og Ager- brugets Oprindelse indgaaende fremholdt, hvor stærk Traditionen har været, og ikke uden Føje jævnfører han hermed ogsaa den Kendsgærning, at allerede længe før Kristus og forinden de Kristne valgte en Fisk som deres Sindbillede, havde Fisketegnet en religiøs Betydning, og mærkeligt nok var det samme tillige Tilfældet med Duebilledet, saa at begge, Fisk og Due, f. Eks. i Fællig er indrid- sede paa hin Tids Smykkesager. Efter at vi væsentligst ved Skildringen af Fiskeriets Udvikling har holdt os til Vidnesbyrd fra den gamle Verdens Folkefærd, er det ikke overflødigt at notere, at en ligeløbende Udvikling kan eftervises for Amerikas Vedkommende. Denne Verdensdels Folke- færd har ligesom alle andre gennemgaaet den samme Vækst i Kultur; den har sin Stenalder og sin Broncetid, og Mennesket har 20*