Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

241 det en stedse tiltagende Vigtighed i Atlanterhavet, hvor de fønikiske og romerske Skippere hidtil kun havde holdt sig nær Kysterne. Imidlertid har de Folkefærd, som levede i Mellemevropa, først ret sent syslet med den indbringende Fiskefangst. Forinden Romerne kom til Storbritanien, skal dets Folk ikke have kendt til Fiskeri. En gammel Skribent skriver udtrykkeligt, at Skotterne ikke nogen Sinde spiste Fiskemad, uagtet der var Fiske i overordentlig Mængde i deres hjemlige Vande, og Wilfred, Erkebisp i York, skal først have lært Briterne Havfiskeri. Derimod mælder de gamle Krøniker, at Skandinaverne var dulige Fiskere, og at det var deres Syslen med Fiskefangst, der var Indledningen til deres senere Fribytteri og Vikingetog. I en Rejsebeskrivelse fra del ellevte Aarhundrede langs Østersøens Ky- ster hedder det, at der over alt boede Fiskere; om Agerbrug faar man derimod ingen Efterretning. I Slutningen af Middelalderen var Normanner og Baskere Evropas dristigste Søfolk. Senere udnyttede Hollænderne tidligst og stærkest Fiskefangsten og hævede dens Udbytte og Omfang mere, end noget andet Folk hidtil havde evnet, hvorved de da ogsaa grundlagde deres Sømagt og Handelsstorhed. Længe kunde Hollænderne dog ikke opret- holde Eneherredømmet og Rigdomskilden. De maatte dele med Engelskmændene og dernæst med Franskmændene, og senest er de alle bievne overgaaede af Anglo-Amerikanerne. Man kan skælne imellem det lille Fiskeri, Fiskeriet i Floder, Søer og Indvige, og Storfiskeriet, Fiskefangsten i Havet. Det lille Fiskeri er det oprindelige, og det er fra delte, at Fiskefangsten i Havet har udviklet sig, til det har naaet et Omfang og et Udbytte, som langt overgaar Indlands- og Kystfiskeriets. Men det er ogsaa Storfiskeriet, som kræver de største personlige Anstrængelser og det største Mod foruden store Udlæg i Penge, saa at der paa mere end een Maade er noget at vove, før der vindes et Udbytte. Det kræver stundom lange Rejser ud over mange Bredegrader og til Egne, hvis Vejrlag er saa ublidt, at kun Haab om rigelig Vinding kan lokke til at farte til deres Fiskepladser. I Oldtiden var Middelhavets Thunfisk saa godt som det eneste Maal for en mere omfattende Fiskefangst, og endnu i vore Dage er Thunfiskens Fangst det vigtigske Fiskeri i Middelhavet. Det indbringer næsten hvert Aar omtrent 50,000 Thunfiske, som har en Værdi af omkring 5 Miil. Kroner; det er det Hele og ikke Arthur Feddersen; Havet.