Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

281 Paasketid sluttes i Almindelighed Fiskeriet. Det er Fiskeriet paa Storeggen, som fremfor de andre norske Torskefiskerier har haft en .stærk Udvikling. De aabne Baade svinder mere og mere i Talr mens Kutternes øges, og samtidig er disses Størrelse vokset. Desuden har man ogsaa taget Dampkraften til Hjælp, og nys ved Udgangen al Aarhundredet var der over en Snes Dampfartøjer sysselsatte ved Torskefangsten paa Storeggen og i omliggende Farvande. Til disse Fremskridt føjer sig ogsaa Indførelsen af den amerikanske Dory (Fig. 160). Saaledes kaldes en af Nordamerikas Fiskere ved Havfiskeriet meget brugt Baad, næsten af Form som et Trug, i hvert Fald som en fladbundet Pram. De tomme Doryer har den Fordel, at man kan have flere af dem ombord, uden at de optager synderlig Plads, fordi den ene kan sættes ind i den anden, saa at de alle tilsammen kun udgør en Stabel. Hver Damper medfører for det meste seks Doryer. Til dem hører tolv Fiskere. Dæks- baadene har derimod fem Mand og to Doryer, sjældnere syv Mand og tre Doryer. Doryerne sættes i Søen, saa snart man er paa Fiskepladsen; fra dem lægges Langlinerne ud og i dem oplages Fangsten. Medens Damperen, naar den hidkaldes, paany henter og optager Doryerne, lægger Sejlfartøjerne sig i Regelen for Anker og lader Doryerne eller Baadene søge tilbage til dem. Fangst- arbejdet hører altsaa til Baadene, og det større Fartøj er derfor kun et Transportmiddel. I Sommeren 1861 blev to svenske Fiskerfartøjer, som havde lisket paa Nordsøbankerne, af Uvejr drevne ind efter Søndmøres Kyst og prøvede her at fiske med Langline. Derved naaede de ogsaa ud paa Storeggen og fik i Løbet af kort Tid en særdeles god Fangst. Rygtet om deres Held hidkaldte flere svenske Far- tøjer, og Nordmændene tog nu ogsaa Eksempel, idet de udrustede Dæksfartøjer som de Svenskes. Da det viste sig fordelagtigt tillige at bruge disse Fartøjer ved det almindelige Vinterfiskeri, kom der hurtigt Sving i Storeggen-Fangsten og nu indlager denne en sær- deles fremragende Plads imellem de norske Fiskerier. Dybden paa de enkelte Pladser er fra 90—300 Favne. De almindeligt for Tiden brugte Fartøjer er ret smaa, enten med een Mast eller to- mastede. De bliver om Sommeren 3—4 Dage paa Fangepladserne og bringer saa Fangsten til Aalesund, som ligger omtrent 12—15 Mil fra Pladserne. Ligeledes bringer Dampbäadene, som fisker paa Storeggen, Fangsten til Aalesund. Arthur Feddersen : Havet. <>.