Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

288 en enkelt Lederad og man har opnaaet, at kunne samle i »Gaar- den« en langt større Fiskemængde, end dette var muligt bag det ufuldkomne Greneværk eller i den snævre Rusesæk. Endelig ud- vikledes disse Fangeredskaber til at udsættes paa Dybet, hvor Tidevandet ikke kunde tørlægge dem, saa at man altsaa blev tvungen til at røgte dem fra Baad. I Fig. 164 vises Indretningen af et moderne Bundgarn (tegnet efter en Model). Man vil i dette finde Raden, hvor den fra venstre mod højre leder hen til Indgan- gen eller rettere til Redskabets tvende Arme, som er bøjede saa- ledes tilbage, at de udgaar til hver Side som en Forgaard. Imellem Armene ser man en Kalv og bag denne endnu en Kalv, forinden man naar ind til Bundgarnets Sanderum. Men siden vi nu en Gang har fordybet os i Redskabsbygnin- Fig. 164. Tysk Sildebundgarn. gens, man kan skrive, »sammenlignende Anatomi«, er det fristende med det samme at medtage nogle andre Folkefærds Bidrag til Bygningsværket i Havet, sindrigt opbygget af Træstaver og Fletværk til Stængsler, i hvilke Fiske ledes ind og fra hvilke de vanskeligt paa ny hitler Vej ud til Frilivet. I Japan bygger man Stængsler »Yeri« i flere Underafdelinger (Fig. 165), saaledes sammenstillede, at én, som er bygget af bredere Staver, gennemflettede med tykke Halmbaand, er indrettet til Fangst af større Fiske. Den anden Afdeling er bygget af mindre brede Staver, sammenholdte med Baand, snoede af Taver, som faas fra Palmers Bladskeder. I disse sidste Smaagaarde indestænges Smaafiskene. Lignende Fangeind- retninger træffer man for Resten ogsaa syd paa i Asien, saaledes hører herhid den ved Java brugte Indhegning, »Sero« kaldet. Af samme Art er den russiske »Jasy«, som nævnes i Landets ældste Skrifter, og endnu har den tillige det gamle mongolske Navn