Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

293 kresen formindskes. Da imidlertid Noten i det Højeste kun er 40 M. dyb, hænder det tit, endog i Regelen, at den omsluttende Garn- væg, som med Underliget stadig støder mod Fjordbunden ikke naar op i Vandbrynet. Silden kan derfor paa to Maader undvige, enten fortil ved Enderne af den endnu ikke lukkede Garnring eller ogsaa undviger den op over Notkanten. Dette søger man at hin- dre ved Hjælp af de saakaldte Skimler d. v. s. hvidmalede, som Fiske formede Træstykker, der kastes i Vandet, hvorved Silden jages og skræmmes, saa at den holder sig i Noten. Under samtlige Fan- geres Skraal og Skrig slynges Skimlerne i Vandet, og Silden flygter fra Notens Aabning mellem Armene og ned i Dybden. Men der- som der er særdeles mange Sild i Noten, saa opstaar, alt som den trækkes sammen, en saa vældig Trængsel, at Skimlerne ikke virker. I saa Tilfælde drager man den saakaldte Laasenot uden om den første Nots Aabning og hindrer derved Fiskene i at undvige. Naar Notens Korkflade viser sig i Vandbrynet og naar Kresen ved Armenes Forening sluttes, er Stimen endelig fangen og den skal nu opfiskes. Men Soinmersilden (Fedsilden) tages ikke straks og sær- lig ikke, dersom den skal saltes. Den har nemlig, i Modsætning til den avlemodne Vaarsild og Storsild, Mavesæk og Tarm mere eller mindre fyldt af Aat d. v. s. Føde. Dersom Aaten hidrører fra forskellige Krebsdyr, er Aaten gul eller rød (Gulaat og Rødaat); liar Silden derimod ædt Sneglelarver, kaldes Aaten Sortaat eller Krudt- aat Men begge Slags Aat vilde meddele den saltede Sild en ilde Smag, dersom de ikke forinden Saltningen fjærnedes, og dette op- naas ved at lade den i Noten værende Sild staa nogle Dage inde- stængt, før man optager den. Optagningen indledes med, at man drager Noten ind mod Land, efter at Stimen er helt indelukket, men dog ikke for nær Kysten. Saa lægges Noten for Anker ved nogle Dræg og saaledes, at begge Notarmene slutter tæt sammen, mens Notens Underdel hviler paa Fjordbunden og Overliget med Flaaddene ligger i Vand- brynet, hvor dets Plads er afmærket med nogle Bøjer. Den saa- ledes opankrede Not kaldes »et Stæng« og Silden er »stænget«. Paa Fladvand faar Stænget gærne Form af en Firkant, paa Dyb- vand er Formen kresdannet. For Resten kan Silden ogsaa stænges inde i en Vig, hvorved Noten ligger tværs over fra den ene Strand- bred til den modsatte. Man stænger ikke alene Silden for at give den Tid til at rense sig for Aaten, men tillige for at holde den i