Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

296 samme Fiskeri paa en anden Plads at stænge og opfiske 30 000 Tdr. Sild, som bragte Fiskerne et Udbytte af henad Mili. Kroner. Foruden ved det saa interessante og omfattende Notestæng fanges Sild langs Norges Kyster, hvor Omstændighederne tillader det, ogsaa ved Sætte garn eller Nedgarn af forskellig Dybde, der i Regelen samles i Lænker. Garnene holdes oppe i Søen ved Flaad og Bøjer og enten nær Bunden ved Stening og Ankere eller ogsaa frit svævende i passende Dybde med Underliget, som dog samtidig er udspændt ved Ankring. Større og dybere end Sættegarnene er Drivgarnene, som ved Fangsten af Fedsilden mest bruges tidligt i Fangsttiden, da Silden Fig. 169. Drivgarnsfiskeri. endnu holder sig ude i Havet. Drivgarnsfiskeriet (Fig. 169) er ikke noget særligt norsk Fiskeri. Det er tværtimod gammelkendt fra Hollands og Skotlands Fiskerier, og det er egentlig først i den allernyeste Tid, at det har faaet Magt i Norge. Drivgarnene kan enten holdes nær Vandbrynet eller i den Dybde, hvori man venter at Silden holder sig. Dersom man vil fiske i en vis Dybde, gaar der fra Overliget eller Oversimen Strikker eller Stropper (E, E i Fig. 169) op til endnu et Overlig (A, B), som er fæstet til Fartøjet (G) og som i visse Afstande bæres af Smaatønder (F, F, F). Strøm- sætningen i Havet fører Redskab og Fartøj. I Henhold til de oven for nævnte Hjemmelsmænd ligger Udvik- lingen i større Stil af Norges Drivgarnsfiskeri efter Storsild ikke læn- gere tilbage end 1897. I det Aar fik nogle Fiskere fra Aalesund