Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

298 der forsøgt paa flere Steder, hvorved vi lettere faar at vide, hvor Silden staar; thi som oftest har vi hverken Hva] eller Fugl at se efter, og dog kan vi have ganske godt Fiske. Vi har ogsaa nu indrettet os adskillig bekvemmere end før, idet vi nu bruger store Dæksbaade paa optil 30 Fods Længde over Stævnen, saa vi kan have et varmt Rum at krybe ind i; naar vi saa har en blank Lan- terne paa Toppen, behøves der kun en Mand paa Dækket ad Gan- gen, og er det fint Vejr, behøver han til og med bare at se op engang imellem«. Det er vanskeligt at opgøre det samlede Udbytte af Norges Sildefiskerier. Men man kan danne sig en Forestilling derom ved den Oplysning, at der f. Eks. i Aaret 1900 blev udført saltet Sild til en Værdi af over 13 Miil. Kr., omtrent lige saa stor en Sum, som den Kipfiskeudførselen indbragte, eller en Fjerdedel af den Sum, al norsk Fiskeeksport aarlig indbragte i Femaaret 1896—1900. Der er ingen Grund til at dvæle ved Enkelthederne i Sveri- ges Sildefangst. Ti, dersom da ikke Æmnet skulde blive for over- vældende, kan Fiskerierne i de enkelte Lande kun omhandles, for saa vidt de er typiske i en eller anden Henseende. Men det svenske Sildefiskeri ligner for Vestkystens Vedkommende i Hoved- trækkene særdeles meget Norges, og Sildefangsten i Østersøen frem- byder i Fiskemaade nærmest kun den Ejendommelighed, at Garne- nes Maskestørrelser bliver mindre og mindre, eftersom Sildens Størrelse aftager, saa at det Sildegarn, som kan fange den svenske Strømming, ikke vilde kunne hilde f. Eks. Kattegatssilden. Det samlede Udbytte af al svensk Sildefangst, lige fra Bohuslen og til den nordligste Del af den botniske Bugt, naar i Tværmaal henad 5 Mili. Kr. hvert Aar. Alene Bohuslensfangsten af Vintersild naaede i 1895—96 en Størrelse af 2 370 000 Hektoliter og havde en Værdi af over 2 Mili. Kr. I 1895 udførtes- der fra Bohuslen ca. 360 000 Tdr. saltet Sild. Vender vi os nu til det danske Sildefiskeri, kan delte lige saa lidt som det svenske siges at frembyde nogen Type af national Ejendommelighed i Henseende til Redskab. Ved Vaartid sker Fangsten mest med Bundgarn, Ruser, Vaad og faste Garn; om Efteraaret udøves den derimod overvejende ved Drivgarn (Næringer, Hankegarn). Under Bornholm bruges til Sildefangsten, som her drives hele Aaret om, ikkun »Manser«, som i Virkeligheden er Hanke-