Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

300 garn d. v. s. Garn, hvis Overlig eller Oversime ved Stropper eller »Hanke« er paabundet en Trosse med -Flaad, altsaa som paa de noiske Sildegarn, dei som Føretrosse er forløjet til Drivbaaden. De bornholmske Manser bruges baade til »Vragning«, det born- holmske Ord for Drivning, og som Sættegarn. Drivgarnsfiskeriet fra Nordsjælland er, saa mærkeligt det end synes, ikke noget gammelt Fiskeri. For omtrent syvti Aar siden kendte man ikke paa de nordsjællandske Fiskerlejer denne Fiske- maade; »man vidste næppe, at der var Sild i Søen om Sommeren og Efteraaret uden for Isefjorden«. Tilfældigt lærte Fiskere under et Ophold ved Nyborg Fremgangsmaaden, og fra 1833 tiltog det saaledes, saa at det nu er en Hovedindtægtskilde for Nordsjællands Fiskere; det afgiver saaledes et godt Vidnesbyrd om, hvorledes den danske Fiskefangst, som al anden, er vokset ved Eksemplets Kraft og hvor nyttigt det er, at Fiskerfolket faar Lejlighed til at se ud over dets egen Baads Essing. Den ejendommeligste danske Sildefangst er utvivlsomt det Vaarfiskeri, som drives eller indtil for faa Aar siden dreves i Lim- fjorden ved Sallingsund. Dets Ejendommelighed er dets utvivl- somme Ælde. Vaaddet er et Landdragningsvaad, som udsættes ved Hjælp af sværtbyggede, fladbundede Baade, som roes af fire Aarer, der hænger i Kramper og paa Jærntolle. Til Vaadfiskernes Udstyrelse hører bl. a. et Bælte, som Fiskerne spænder om sig under Dragningen, og som fortil dannes af et krumt Træstykke, Buen. Paa Buens Midte er der ved et Par Jærnkramper fæstet en 6 8 Tommer lang Pind, hvis yderste Ende er krummet opefter til en Hage. Den Del al Bæltet, der skal lægges bag om Lænderne, er lavet af gamle, sammensyede Hestehaarsbaand. Vaaddet »ski- bes« eller lægges i Baaden saa regelret som muligt, for at det uhindiet og let kan lægges ud. Under Indskibningen lægges Baa- den med Bagstavnen ind til Land, og efter den tager Mandskabet til Aareine, som, naar de ikke bruges, ligger skibede tværs over Baaden. Skipperen skyder Baaden fra Land ved at sætte Ryggen under eller mod Bagstavnen, og naar Baaden flyder, svinger han sig ind i den. Dersom man nu vil udsætte Vaaddet fra det Sted, hvor det er indskibet, lader man »æ Pæsen«, d. v. s. en daglønnet Hjælper, som kan være ukendt med Fiskeriet, blive i Land og holde rampen af Rebet j ellers, naar man ror til den ene eller an- den Side, maa han se at følge med inde paa Stranden. Har man da naaet det Sted, hvorfra man vil landdrage, saa skaaddes eller