Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

302 langs Nordsøkysten fangede Rødspætter over en halv Miil. Kr. eller over 52 pCt. af hele Fangsten; indenfor Skagen har Rødspætte- langslen omtrent den samme Værdi, og hertil kommer endnu Lim- fjordsfangsten, der omtrent er 200 000 Kr. Fangsten sker ved Hjælp al Kroge, Garn og Vaad. Krogfiske- riet har dog nu ret ringe Vigtighed, og selv Garnfiskeriet efter Rød- spættei ei blevet meget indskrænket. Det bruges dog endnu mange Stedei og giver til lider et godt Udbytte. I Hovedsagen er et Rødspættegarn som et lorske- eller et Sildegarn; men det har større Masker end disse og det er ikke synderligt dybt, kun nogle Fod, mens Længden er fra omtrent 35 lil 100 Favne. Det stilles langs Havbunden og staar der gærne Nalten over, indtil Fiskeren om Morgenen naar ud til det og bringer det hjem tilligemed den i det hildede tangst. Garnets Rensning i Hjemmet er det mest bryd- somme Arbejde ved dette Fiskeri, fordi den store Lethed, hvormed dets fine Masker bilder alt, hvad der svømmer og kravler langs Bunden, fylder Garnet med »Skarn«. Saa længe Farvandene var overvættes rige paa Rødspætter af sælgevæidig Størrelse og saa længe Efterspørgselen ikke gik synder- lig ud over til Landets eget Marked, var Flynderfiskeriet med Garn paa Højden. Men ved den lette Transport til det lyske Marked og paa Grund af dettes stigende Krav, laa det nær at søge andre Fiske- maadei. En saadan Fiskemaade fandt man i Vaaddragningens gamle Hjemstavn, Limfjorden, hvor det nu saa almindeligt brugte og saa meget omtalte Flyndersnurrevaad (Fig. 171) skal om- trent midt i forrige Aarhundrede være opfundet af en Fisker fra Salling. I Halvfjerserne skal det have naaet Skagen, og senere har dets Bi ug udbiedt sig til alle de Farvande, livor der drives Flyn- derfangst. I Virkeligheden er der dog ikke megen Ulighed imellem det og del almindelige Landdragningsvaad, nemlig med Hensyn til Vaaddenes Konstruktion. Derimod er Brugen af disse Vaad uens, idel Snuirevaaddet bliver roet ud fra et for Anker liggende Fartøj, mens Landdragningsvaaddet udroes i en Bue fra Land og paany indhales til dette. De store Landdragnings- eller Strandvaad bru- ges især Ira Skagen og liere andre af Nordjyllands Fiskerpladser og er kun i Maskestørrelserne afvigende fra Sildevaaddene. 1 Vaadsækkens og Armenes Overlig er fæstet Korkflaad, som holder Annene opietle og Sækken udspændt; langs Underliget holder en Snes 1 und Blysænker dette lil Havbunden. Vaadarmene har for Enderne Stylter, d. v. s. TræsLokke, i hvilke de lange Liner er