Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

324 og Mejerne, paa hvilke den glider over Bunden. En Ottertrawls hele Tynge ligger i tvende Plankestykker eller »Skovle«, et paa hver Side af Sækkens Gab. Skovlbrædtet skal glide hen over Hav- bunden med sin Underkant og det har paa denne en Bly- eller Jærn- skinne. Til hvert Skovlbrædts Side er der dernæst fæstet en Tamp saaledes, at det, naar Vaaddet føres frem i Vandet, vil komme til at staa lodret paa den svære Underkant, hvorved Vaaddets med Kork udstyrede Oversime holdes opefter og hele Vaaddet i den rette Stilling. En Ottertrawl piner i langt ringere Grad Havbunden end andre Bundvaad, og den fanger dog bedre end Bundslæbevaaddet, som desuden er saa brydsomt at bjærge ind til Fartøjet, naar Fangsten skal udtages. Heller ikke optager denne Trawl den Plads i Fartøjet som Bomtrawlen, den kan let hengæmmes og aller vig- tigst: den kan bruges fra langt mindre Fartøjer. Derfor kan man ogsaa give Ottertrawlen en langt større Munding end Bomtrawlen, og alligevel vil Arbejdet med den gaa helt anderledes flinkt. Otter- trawlen retLer sin Modstand efter den Kraft eller Fart, hvormed der sejles. Dersom f. Eks. Skovlvaaddet har for stor Munding i Forhold til den Fart, hvormed det trækkes hen over Bunden, giver Bund- simen efter, og Skovlene nærmer sig da til hinanden og gør derved Mundingen snævrere, mens den øvre Line med Korkstykkerne hæves og spærrer Mundingen godt op. Bliver endelig Farten for stærk eller der fiskes paa for stor Dybde, vil Vaaddet have en Til- bøjelighed til at rejse sig fra Bunden. Men dette kan man dels undgaa ved en Tillægsvægt under Skovlene, der kan skrues paa deres bageste Del, og dels ved Hjælp af to eller tre Favne galvani- seret Jærnkæde mellem Skovlene og Tampen. Denne vil derved blive holdt nærmere mod Bunden og følgelig hindre, at Vaaddet slipper denne. Det er langt lettere at tømme en Otter- end en Bomtrawl, fordi Skovlene klapper sammen, naar Vaaddet hives op; det danner da ligesom en Pose' Dette Redskabs Brug er for Re- sten ligefrem. Saa snart det er sat i Vandet, mens Skovlene hol- des lidt ud fra hinanden, stiller disse sig lodret, og dernæst bringer Vandets Modstand, som fremkaldes ved Fartøjets Fart, dem til at fjærne sig ud til Siderne, saa langt Tampene tillader det. — Man har flere Ændringer af Otter-Trawlen, endog ret smaa Skovlvaad, som er særdeles brugbare Redskaber for mindre Farløjer. Jævnsides med Trawlfiskeriet drives der fra de engelske Kyster et stort Linefiskeri. Især drives der langt ud i Nordsøen og