Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340
og Torsk staar tæt; hvert Fiskeri kræver dog sin Maskestørrelse.
Paa Grund af Vaaddets Brug fra Fartøj maa det kunne drages uden
større Vanskelighed, og det maa derfor være saa let som muligt.
Naar Vaaddet er udbredt paa Land, f. Eks. til Tørring, ser det ud
som et langt Vaad, der er dybest ved Midten. En almindelig
Længde er i Amerika 220 Favne, og Dybden paa den midterste
Fjerdedel er da omtrent 30 Favne; derefter smalner det ud til
hver Ende, hvor Dybden kun er 10 Favne. Da dette Vaad skal
bæres godt oppe i Vandet, er det stærkt kavlet. Derimod fæstes
der kun Sænkebly langs den Del af Undersimen, som ligger uden-
for Vaaddets største Dybde. Endelig er der langs hele Under-
simen Ringe eller Blokke, hvori det Snoretov ligger, som tjener til
at trække Vaaddet, naar man fisker med det. Paa Vaaddets Midte
er der endelig en Udvidelse, som i Søen faar en buglignende Form,
omtrent som et af Vinden udspændt Raasejl. Denne Udvidelse
laves i Almindelighed af stærkere Garn end Vaaddets andre Ma-
sker; det er nemlig den, som skal optage Fisketyngden, saa snart
Vaaddet trækkes sammen. Dels for at Vaaddet kan arbejde lettere
og dels for at man bedre kan sammendrage det, staar Maskerne
omvendt af den Stilling, de har i et almindeligt Vaad. Naar Pose-
vaaddet skal bruges, roes det ud i Søen og i en Bue tilbage igen
til Udgangspunktet, enten det nu er fra Fartøj eller Baad. Men
lige saa hurtigt, som man har endt Udsættelsen, trækkes Vaaddet
sammen i dets Underkant ved Hjælp af Snøretovet, indtil det dan-
ner som en stor Skaal. I denne svømmer de indestængte Fiske,
og fra denne Garnpose optages saa Fangsten med Kætsere. Fjærner
man Snøretovet, kan man bruge Posevaaddet som et almindeligt
Vaad.
Naar et Fartøj er paa en Fiskeplads, hvor det kan ventes, at del-
er Makrel, men alligevel intet Tegn paa nogen Stime, gaar en Mand,
om Vejrliget er godt, op i Masten for at spejde. Opdager Udkigs-
manden, at der er Hval i Nærheden eller at et andet Fartøj ud-
sætter Baad, mælder han dette, og man styrer saa i den Retning.
Viser der sig saa flere og flere gode Tegn, saasom mange Fugle
og Hvaler, ser man Mandskabet entre op i Rigningen for at under-
søge Vandbrynet og Fiskenes Færd. Fremfor en fremjagende
Stime foretrækkes den, som svømmer omkring paa næsten samme
Plads. Dersom det skønnes, at Stimen er værd at arbejde med,
kommanderes Folkene i Vaadbaaden, og i et Øjeblik er hver Mand
paa sin Plads: Kaptajnen ved Styreaaren, to Mænd ved Forenden