Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
340 og Torsk staar tæt; hvert Fiskeri kræver dog sin Maskestørrelse. Paa Grund af Vaaddets Brug fra Fartøj maa det kunne drages uden større Vanskelighed, og det maa derfor være saa let som muligt. Naar Vaaddet er udbredt paa Land, f. Eks. til Tørring, ser det ud som et langt Vaad, der er dybest ved Midten. En almindelig Længde er i Amerika 220 Favne, og Dybden paa den midterste Fjerdedel er da omtrent 30 Favne; derefter smalner det ud til hver Ende, hvor Dybden kun er 10 Favne. Da dette Vaad skal bæres godt oppe i Vandet, er det stærkt kavlet. Derimod fæstes der kun Sænkebly langs den Del af Undersimen, som ligger uden- for Vaaddets største Dybde. Endelig er der langs hele Under- simen Ringe eller Blokke, hvori det Snoretov ligger, som tjener til at trække Vaaddet, naar man fisker med det. Paa Vaaddets Midte er der endelig en Udvidelse, som i Søen faar en buglignende Form, omtrent som et af Vinden udspændt Raasejl. Denne Udvidelse laves i Almindelighed af stærkere Garn end Vaaddets andre Ma- sker; det er nemlig den, som skal optage Fisketyngden, saa snart Vaaddet trækkes sammen. Dels for at Vaaddet kan arbejde lettere og dels for at man bedre kan sammendrage det, staar Maskerne omvendt af den Stilling, de har i et almindeligt Vaad. Naar Pose- vaaddet skal bruges, roes det ud i Søen og i en Bue tilbage igen til Udgangspunktet, enten det nu er fra Fartøj eller Baad. Men lige saa hurtigt, som man har endt Udsættelsen, trækkes Vaaddet sammen i dets Underkant ved Hjælp af Snøretovet, indtil det dan- ner som en stor Skaal. I denne svømmer de indestængte Fiske, og fra denne Garnpose optages saa Fangsten med Kætsere. Fjærner man Snøretovet, kan man bruge Posevaaddet som et almindeligt Vaad. Naar et Fartøj er paa en Fiskeplads, hvor det kan ventes, at del- er Makrel, men alligevel intet Tegn paa nogen Stime, gaar en Mand, om Vejrliget er godt, op i Masten for at spejde. Opdager Udkigs- manden, at der er Hval i Nærheden eller at et andet Fartøj ud- sætter Baad, mælder han dette, og man styrer saa i den Retning. Viser der sig saa flere og flere gode Tegn, saasom mange Fugle og Hvaler, ser man Mandskabet entre op i Rigningen for at under- søge Vandbrynet og Fiskenes Færd. Fremfor en fremjagende Stime foretrækkes den, som svømmer omkring paa næsten samme Plads. Dersom det skønnes, at Stimen er værd at arbejde med, kommanderes Folkene i Vaadbaaden, og i et Øjeblik er hver Mand paa sin Plads: Kaptajnen ved Styreaaren, to Mænd ved Forenden