Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
sig selv. Overfor de massevise Klækninger af f. Eks. Torsk og
Stamsild, var det uoverkommeligt, at give disse Millioner af spæd
Yngel Ly og skaffe dem Føde. Havets Vandrefiske kunde man
klække; men efter større Maalestok er det ugørligt, at opfodre den
spæde Yngel i afstængede Vande. Det vil endog være umuligt med
Udbytte, at indestænge Ungfiske af pelagiske Fiske i saa smaa
Vande, at man kan have Tilsyn med dem.
Derimod har man, og allerede fra gammel Tid, afspærret visse
Kystvande saaledes fra det aabne Hav, at de i dem levende Fiske
og Skaldyr ikke har kunnet undslippe, men enten maa opfiskes i
del afspærrede Vand eller ogsaa fanges i de Redskaber, som er op-
stillede i Udmundingerne til Havet. Saaledes er Forholdene f. Eks.
i de talrige Strandsøer langs de franske og italienske Middelshavs-
kyster og flere Steder ogsaa paa den franske Atlanterhavskyst, hvor
der findes omtrent 60 000 Tdr. Land (32 400 Hektarer) Strandsøer
med mere eller mindre saltholdigt Vand; de franske Strandsøer
ved Middelhavet har omtrent det dobbelte Flademaal. I disse
Vande har man det i sin Magt, at pleje Fiskenes, Krebsdyrenes og
Muslingers eller Østers Opvækst, at holde fjendtlige Dyr borte eller
i alle Tilfælde holde dem i Ave og at fange ratibnelt. Da nu til-
lige de forskellige Nyttedyr kan avle i disse Vande, fordi disse har
alle de naturlige Vilkaar og da tillige Yngel og Ungfiske har tri
Adgang fra Havet, fordi de slængende Redskaber kun er indrettede
til at holde de større Fiske tilbage, afgiver disse Strandsøer For-
delene for almindelig Fiskefangst, og denne støttes ved den Kulti-
vering, som Søerne er undergivne.
Arcachon’s Bassin, som ligger i Nærheden af Bordeaux, stod
fordum ad tre Gab i Samkvem med Havet; nu er ved Lavvande
kun en af dem aaben. Men den lukkes efterhaanden stærkere og
stærkere. Forholdene er ikke ulige dem, vi kender saa godt fra
Udmundingen af Ringkøbing Fjord. Den franske Stat ejer Bassinet,
men den udlejer Afdelinger af del til Østersparker og til Fiske-
damme, mens samtidig de omboende indrullerede Sømænd har Ret
til at fiske i det aabne Vand. Til Bassinet trækker ved Vaarlid og
om Efteraaret talrige Fiske ind fra Havet; i Juli og November
gaar Fisketrækket udefter. I Bassinets Løb eller Kanaler opholder
og udvikler de unge Fiske sig. Der er flere Slags: Aal, Muller,
Havaborre, Knur, Rødspætte, Pighvarre, Tunge og endog Kulmule,
som fraadser i de andre unge Fiske. I 1883 var Indtægten ior
31*