Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

35 styrede med stærke Rovfødder og overordentlig lange Følehorn, saa store at de endog er ti til tyve Gange saa lange, som hele Krop- pen (Fig. 37). Det er sandsynligt, at mange af disse Dybvandsformer staar som et kæmpestort Svæv i det store Havdyb. Deres hele Udstyrelse peger i den Retning, ti de lange Fangearme, Følehorn, Børstehaar osv. kan næppe have andet Øjemed end at afbalancere Kroppen og til Tider holde denne svævende, og for saa vidt i Hvile, i det vidtstrakte Vandrige. Derfor finder man ogsaa i disse Vand- regioner Bløddyr, som er særlig indrettede til at svæve i Vandet, og det er da især imellem Vinge- sneglene (Fig 38), at vi lærer Former at kende, som baade i Størrelse og Bygning er ulig dem, der lever i det aabne Havs øvre Lag. Vingesneglenes Svømmesejl, der ligesom Vinger udgaar fra For- kroppen, er jo ligefrem S vævered skaber og erstat- ter disse Dyrs Lemmer og Fangearme. Det er da heller ikke mærkeligt, at vi genfinder Vingesnegle midt i Havmasserne, hvor netop deres hele Bygning passer saa godt og hvor de rimeligvis ogsaa passer ind i Omgivelsernes hele Fig. 36. En Kæmpe-Muslingkrebs med Æg. Set fra Siden. 4 Gange forst. Økonomi. Dybhavsformerne er gen- nemskinnende som alle de andre Fæller, de færdes imellem, og man træffer snart skalbærende og snart nøgne Former. Vand- klare er ogsaa de saakaldte Kølsnegle. De har faaet Navn af den Fod, som sidder paa deres Bugside og ved hvis Bugtnin- ger de flytter sig fra Sted til andet. Valdivia-Ekspeditionen op- tog i Nærheden af Ceylon en Kølsnegl, som overgaar alle hid- til kendte ved dens Størrelse, idet den nemlig er omtrent 20