Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
38 Ryg- og Bagside, ikke paa dets Sider, saaledes som Tilfældet er hos Muslingerne. De Arm loddede er ikke altid fritsvørnmende Dyr, men liere af dem sidder fast til et eller andet ved Hjælp af en Stilk, som fra Kroppen strækker sig ud gennem en Aabning imellem Skallerne eller fra et Hul i Bugskallens, som et Næb ud- trukne Bagside. I Nærheden af Malediverne blev fundet en hidtil ukendt Brachiopod (Fig. 39) paa en Dybde af 8000—9000 Fod, som viste en særegen Tilpasning for Fangst af Slimdyr. I Mod- sætning til andre Armføddede har dette Dyr en ualmindelig Udvik- ling af Foden. Denne er nemlig ikke alene meget lang, men den er tillige grenet og den kan med de fine Grene omspænde og ud- suge Slimdyrene. Til den virkelige Bundfauna i Dybet, d.v.s. de Dyr, som helt og holdent er knyttede til selve Bunden og ikke kan fjærne sig fra denne, hører Svampenes store Tal. Det er dog ikke saa meget Kalk- og Horn svampe, man træffer, ti disse er i Almindelighed indskrænkede til mindre dybe Egne i Havet. Det er derimod Glasvampene, Kiselsvampene, som karakteriserer de store Dybder, og som har bygget sig op til vidunderlig skønne Væv af ren Kiselsyre, der af dem er udskilt af Havvandet. Om Valdi- vias Indsamling af Glassvampe har Svampekenderen F. Schulze givet udførlige Meddelelser. Kiselskelettet udgøres af seksdelte Kiselnaale eller af Naaledannelser, i hvilke Sekstallet spiller en Rolle. Glasnaalene forekommer ogsaa enkeltvis, men mest Op- mærksomhed vækker dog de af talrige Naale opbyggede Glas- svampe, der som fint vævede Bægere eller Kurve (»Venus- kurve«) længe stod som en Slags Gaader, fordi der var Tvivl om, hvor vidt man havde med et Natur- eller et Kunstprodukt at gøre (Tavle II). Det var fra Japan, disse Svampe blev bragt til Evropa og satte Videnskaben et vanskeligt Spørgsmaal. Man kendte nemlig Japanesernes Dygtighed i kunstfærdigt Arbejde, men man anede ikke, paa hvor dybt Vand de fiskede. Da senere Dyb- havsekspedilionerne drog ud, fik man hurtigt Oplysning om Glas- svampenes virkelige Natur. Valdivia-Ekspeditionen har nu skallet talrige Arter tilveje fra det indiske Hav, langt flere end tidligere Ekspeditioner har haft Held til at optage. Paa Farten fra Niko- barerne, tværs over det indiske Hav til Afrikas Fastland, traf Valdi- via kun faa Glassvampe, men i Nærheden af Afrikas Fastland var