Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Ryg- og Bagside, ikke paa dets Sider, saaledes som Tilfældet er
hos Muslingerne. De Arm loddede er ikke altid fritsvørnmende
Dyr, men liere af dem sidder fast til et eller andet ved Hjælp af
en Stilk, som fra Kroppen strækker sig ud gennem en Aabning
imellem Skallerne eller fra et Hul i Bugskallens, som et Næb ud-
trukne Bagside. I Nærheden af Malediverne blev fundet en hidtil
ukendt Brachiopod (Fig. 39) paa en Dybde af 8000—9000 Fod,
som viste en særegen Tilpasning for Fangst af Slimdyr. I Mod-
sætning til andre Armføddede har dette Dyr en ualmindelig Udvik-
ling af Foden. Denne er nemlig ikke alene meget lang, men den
er tillige grenet og den kan med de fine Grene omspænde og ud-
suge Slimdyrene.
Til den virkelige Bundfauna i Dybet, d.v.s. de Dyr, som helt
og holdent er knyttede til selve Bunden og ikke kan fjærne sig fra
denne, hører Svampenes store Tal. Det er dog ikke saa meget
Kalk- og Horn svampe, man træffer, ti disse er i Almindelighed
indskrænkede til mindre dybe Egne i Havet. Det er derimod
Glasvampene, Kiselsvampene, som karakteriserer de store
Dybder, og som har bygget sig op til vidunderlig skønne Væv
af ren Kiselsyre, der af dem er udskilt af Havvandet. Om Valdi-
vias Indsamling af Glassvampe har Svampekenderen F. Schulze
givet udførlige Meddelelser. Kiselskelettet udgøres af seksdelte
Kiselnaale eller af Naaledannelser, i hvilke Sekstallet spiller en
Rolle. Glasnaalene forekommer ogsaa enkeltvis, men mest Op-
mærksomhed vækker dog de af talrige Naale opbyggede Glas-
svampe, der som fint vævede Bægere eller Kurve (»Venus-
kurve«) længe stod som en Slags Gaader, fordi der var Tvivl
om, hvor vidt man havde med et Natur- eller et Kunstprodukt
at gøre (Tavle II). Det var fra Japan, disse Svampe blev bragt
til Evropa og satte Videnskaben et vanskeligt Spørgsmaal. Man
kendte nemlig Japanesernes Dygtighed i kunstfærdigt Arbejde, men
man anede ikke, paa hvor dybt Vand de fiskede. Da senere Dyb-
havsekspedilionerne drog ud, fik man hurtigt Oplysning om Glas-
svampenes virkelige Natur. Valdivia-Ekspeditionen har nu skallet
talrige Arter tilveje fra det indiske Hav, langt flere end tidligere
Ekspeditioner har haft Held til at optage. Paa Farten fra Niko-
barerne, tværs over det indiske Hav til Afrikas Fastland, traf Valdi-
via kun faa Glassvampe, men i Nærheden af Afrikas Fastland var