Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

42 gammelkendt Sag, at der stundom endog udvikles saa godt som en Overenskomst imellem Vært og Gæst. Enhver har hørt, om ikke set, hvorledes Eremitkrebsene ved vore Kyster til Værn for deres svage Bagkrop bosætter sig i tomme Sneglehuse, i hvilke de endog kan trække hele Forkroppen til- bage. Men ikke nok hermed: Aktinier ta- ger Plads paa Snegle- huset og bringes alt- saa omkring paa dette, eftersom Ere- mitkrebsen flytter sig, og Aklinie samt Krebs er hinanden des- uden gensidig nyt- tige. I det sydatlan- tiske Hav fremdrog »Valdivia« fra omtr. 3000 Fods Dybde og- saa Eremitkrebs, som levede i Fællesskab med Aktinier. Forhol- dene er dog her noget ejendommelige. Ere- mitkrebsen har vist- nok valgt sig et Snegle- hus til Bolig. Paa Huset har atter, ikke én, men flere Aktinier eller rettere en Koloni af 10 —12 Stykker bo- sat sig (Fig. 43). Ak- linierne er store og sidder som en Roset paa Skallen saaledes, Fig. 44. Eremitkrebs i store Søtænder. Naturt St. al deres Kroppe er sammenvoksede og at de alle er indsluttede i en fælles Slimmasse, fra hvilken ikkun Forkroppene stikker frem. Slimen er fioletfarvet og gennem den ser man tydeligt Mavernes brunlige Folder med de paa disse hængende, mørkerøde Æggemasser. Imid-