Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Ligesom de forskellige Jordbælter har visse til dem alene
bundne Dyre- og Planteformer, svarende til de enkelte Omraaders
Varmeforhold mv., har det aabne Hav ogsaa sine ejendommelige
Former, eftersom dets Plads er paa Jorden. Og som der indenfor
Jordbælterne er Ulighed i de enkelte Landes Fauna og Flora, der
er afhængige af Landenes Bygning, Højde over Havet og af meget
Andet, kan der ogsaa i det aabne Hav være stor Ulighed indenfor
de enkelte Jordbælter, fordi her Havstrømme med større og mindre
Saltmængde og Varmegrad paavirker Organismerne.
Det er især Havets Svæv (Planktonet), som paavirkes af Hav-
strømmene, og da det over Havdybene staaende Svæv i flere Hen-
seender tjener til den rette Opfattelse af Dybhavs-Organismerne,
vil det være rettest, at karakterisere nogle af de bedst kendte For-
mer og i Uddrag at gengive, hvad Prof. Chun saa oplysende har
skrevet om Æmnet,
Allerede tidligere Undersøgelser har lært, at netop de lavest
staaende, for det blotte Øje næppe synlige Urdyr (Protozoer) over-
ordentlig føleligt paavirkes af de enkelte Havstrømmes fysisk-kemiske
Uensartethed. Her er Talen om encellede Organismer, hvis Liv
viser sig i tænkelig simplest, næsten nøgen Skikkelse. Imellem
Urdyrene er der Former, som til den ene Side har større plantelig-
nende, til den anden Side større dyrelignende Karakterer, uden at
det imidlertid har været muligt endeligt at afgøre, om de tilhører
Planteriget eller Dyreriget. For den populære Opfattelse af Leve-
virksomheden i Havet har dette ingen afgørende Vægt. Det maa
være tilstrækkeligt at vide, at af disse Grænsevæsener imellem
Plante- og Dyreliv er Flagellaterne eller Svøbedyrene særlig
interessante. Et Svøbedyr er encellet og har enten en eller nogle
faa Fimretraade (Svøberne). Nogle af disse Væsener har den Evne
paa Plantevis fra de af Havvandet udskilte og i dette indeholdte
Æmner, især Kulsyre- og Kvælstofforbindelser, og under Sollysets
Paavirkning, at kunne opbygge deres af Æggehvide sammensatte
Celler. Men dette kan vistnok kun de af dem, som er udstyrede
med et brunligt eller gulligt Æmne, der staar Planternes Klorofyl
nær. Farveæmnet er knyttet til kugleformede eller skiveformede
Farvepletter i Cellevæggen (Fig. 53—56). Da nu netop disse Fla-
gellater i særlig Masse driver i Vandskorpen, er de Producenter af
Føde, hvoraf til Syvende og Sidst alle højere Havorgarnismers Til-
værelse kommer til at afhænge.
Imellem de for Havets Økonomi vigtige Svøbedyr er Peridineer-