Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

96 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. ikke løbet nær saa meget Vand igjennem den, som der vilde være løbet igjennem en Ring med 1 Alens Diameter, der ingen Pose havde bag sig. Tvær- snittet af den Del af Fænø Sund, hvor Strømmen løber stærkt, er mindst 15,000 Gange større end Posens Munding; altsaa var den samlede Ægmængde, der i den rivende Strøm, som hvirvler alt op selv helt nede fra Bunden, maa antages jævnt fordelt i hele Vandmassen, 15,000 Gange 50.000 eller 750 Mill. Æg den Nat i det mindste, foruden alle dem. der drev forbi vestom Fænø i det egentlige Bælt.« Ogsaa den spæde Yngel flyder omkring nær Vandets Overflade. Allerede før den biologiske Station blev oprettet, havde Forstanderen for denne ved at fastbinde Mærker til fangne, levende Rødspætter og frigive disse i det Haab. at de senere atter maatte blive fangne paa andre Steder, søgt at udfinde disses Vandringer. Først fastbandt han et Messingmærke med to Huller ved Hjælp af Silkesnore om Rød- spætternes Hale. Men dette havde den Ulempe, at mange af Fiskene bleve syge og døde. Der fangedes vist nok et betydeligt Antal af de mærkede Fisk, men alle inden for et Tidsrum af 3 til 4 Maaneder efter Udsætningen. Dernæst forsøgtes der med en hvid Silkesnor, der syedes gjennem en af Finnerne, men uden noget Metalniærke. Herved lede Fiskene ingen Skade. Men Mærket var for lidt iøjnefaldende, hvorfor det kun var faa af de mærkede Fisk, der bleve indleverede. Derfor gik man tilbage til Metalmærker ved nemlig i smaa Silkeringe, der vare trukne gjennem Finnerne eller anbragte andensteds paa Fiskene, saaledes at de ikke kunde skade dem ret meget, at fastgjøre et Stykke