Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
180 III. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie. kaste Stene ind ad Vinduerne; Steffens maatte efter Øvrighedens Opfordring ud paa Raadhustrappen for at vise, at han var fri, og meddele, at han vilde faa Oprejsning. Det var imidlertid ikke blot paa Raadhuset, som den Gang laa imellem Gammeltorv og Nytorv, at det gik ud over Ruderne, men ogsaa i et Hus paa Hjørnet af Raadhusstræde og Farvergade. Det var Etatsraad Flind ts Bolig. Politimester Flindt var aabenbart ikke vel skik- ket til at berolige de Tømmersvende, som i Juli 1794 havde nedlagt Arbejdet. Han sendte den 30. Juli to Gange sin Adjudant, Ehlern, til Tømmer- kroen i Adelgade for at tilholde Svendene at for- føje sig til deres Arbejde igjen. De hørte denne Formaning »i Ærbødighed og Tavshed«, men bleve, hvor de vare. De havde paa deres Side valgt Ud- sendinge, der skulde forhandle med Politimeste- ren: Oldgesellen J. F. Wagenknecht, Bisidderne M. Knudsen og Sv. Møller, Lavsbudet Ole Holst samt de to Svende Lorentz Kramp og Lorentz Reger; disse mødte om Formiddagen paa Politikammeret for at forhøre, om en Svend ikke havde Lov til al forlade sit Arbejde, og om, hvorfor Hallanders Svende vare arresterede. Da denne Forespørgsel gav Anledning til et Ordskifte, ytrede Oldgesellen, at han ikke vilde gaa til sin Arbejdsplads, og saa blev han arresteret. Da de andre Sendebud meldte dette paa Tømmerkroen, blev Lorentz Kramp midlertidig valgt til Oldgesel, og sammen med tre andre Svende drog han saa til Politikammeret med en Anmodning om, at Wagenknecht maatte blive frigivet. Dette blev ikke indrømmet. Man arbejdede ogsaa paa at faa et Andragende i Stand til Kron- prinsen; det blev skrevet af »en Mandsperson i