Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

188 Hl. Nogle Træk af Lavsvæsenets Historie, at dette Lav vilde benytte sig af Hs. Majestæts lands- faderlige Tilsagn om Forladelse«. Udforskningen fik det Udfald, at samtlige Tømmersvende bleve til- sagte at møde næste Dag i Prinsens Palæ, hvor Kommissionen havde sit egentlige Samlingssted. De fulgte denne Opfordring, men medbragte en Skrivelse, hvori der var gjort Rede for Oprindelsen til deres Strid med Mestrene. Det første Punkt omhandlede Retten til at faa Afskedsseddel, naar en Svend ikke længere havde Lyst til at blive i en Mesters Arbejde. Det andet Punkt handlede om Forhøjelse af Dag- lønnen. Det tredje lød saaledes: »Da vi haver en Placat, hvorledes vi Svende skal forholde os imod Mestrene, vi da og allernaadigst maa vorde meddelt én derimod, hvorledes Mestrene skal forholde sig imod os, da dette endnu indtil Dato er os ube- kjendt«. Endelig bede de om, at deres Kammerater, som ere arresterede, »allernaadigst maalte vorde pardoneret og igjen tilladt at komme her til Byen«. Kommissionen kunde strax den 12. Avgust med Hensyn til den sidste Begjæring udtale, at. Kron- prinsen »vilde gjøre Forbøn for de indfødte og de her bosatte af de Svende, som vare førte ud af Landet«, og dette førte til, at alle de iværksatte Arbejdsnedlæggelser fra denne Dag kunde betragtes som ophørte. Kommissionen har vel ogsaa haft sin Del i, at den uheldige Politimester, Etatsraad J. Th. Flindt, Dagen efter søgte sin Afsked, som strax blev bevilget ham (uden Tab af Indtægter). Samme Dag udstedtes et For- bud imod at lade noget trykke om Arbejdsned- læggelsen; der var alt udkommen 10 Smaaskrifter derom; men nu vilde Kommissionen have Ro til at forhandle.