Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

202 IV. Tømmermænd. Hovedgavlen var der en bred Indkjørselsport, der førte ind paa Gulvet eller »Dielen«, som dan- nede det store Midtskib. Omkring den forreste Del af Dielen laa som Sideskibe Staldene, først Heste- og Kalvestaldene paa hver sin Side af Porten, derefter Kostalden i de følgende Fag paa begge Sider; Køerne vendte Hovederne ind til Dielen*), der baade var Foderlo og Tærskelo. I Flugt med Staldene, kun skilt fra dem ved en Træ- skillevæg, laa forskjellige Kamre eller tarvelige Smaarum med Vinduer, Borde, Bænke og Alkover, som oprindelig have dannet Husets egentlige Be- boelse. I Dielens Baggrund laa Arnerummet eller Køkkenet, der kaldtes »Sittels«, med Arnebænken og nogle Hylder. Oven over det lave, af Mursten opførte, Ildsted var udspændt en Egetræsramme med en Tværstang af Træ, hvori Kjedler og Koge- kar ophængtes. Røgen gik i Reglen ud af et Hul i Taget, der kunde lukkes med en Lem. Da Ler- fyldingerne i de Bindingsværks Ydermure let kunde udvaskes, vare Sidevæggene lave og til Dels beskyt- tede ved Udskud (smaa Tilbygninger). Loftet i Dielen bestod af Lægter eller Grene; den indhøstede Sæd blev lagt ovenpaa for at kastes ned derfra, naar den skulde tærskes paa det faststampede Ler- gulv. Fra Arnen kunde Bonden følge sin hele Indendørsbedrift. *) I de almindelige danske Stalde vendte Kvæget Hove- derne mod Ydervæggen, og Røgteren maatte trænge sig op imellem dem, naar han skulde fodre dem. Ulem- perne, som fulgte dermed, have bevirket, at man i Slutningen af forrige Aarhundrede byggede 4 Huse efter holstensk Mønster paa Taasinge. Andensteds søgte man at indrette sin Stald efter Mønsteret, der var givet i det saxiske Hus, uden ellers at efterligne det.