Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
IV. Tømmermænd.
Hovedgavlen var der en bred Indkjørselsport,
der førte ind paa Gulvet eller »Dielen«, som dan-
nede det store Midtskib. Omkring den forreste
Del af Dielen laa som Sideskibe Staldene, først
Heste- og Kalvestaldene paa hver sin Side af
Porten, derefter Kostalden i de følgende Fag paa
begge Sider; Køerne vendte Hovederne ind til
Dielen*), der baade var Foderlo og Tærskelo. I
Flugt med Staldene, kun skilt fra dem ved en Træ-
skillevæg, laa forskjellige Kamre eller tarvelige
Smaarum med Vinduer, Borde, Bænke og Alkover,
som oprindelig have dannet Husets egentlige Be-
boelse. I Dielens Baggrund laa Arnerummet eller
Køkkenet, der kaldtes »Sittels«, med Arnebænken
og nogle Hylder. Oven over det lave, af Mursten
opførte, Ildsted var udspændt en Egetræsramme
med en Tværstang af Træ, hvori Kjedler og Koge-
kar ophængtes. Røgen gik i Reglen ud af et Hul
i Taget, der kunde lukkes med en Lem. Da Ler-
fyldingerne i de Bindingsværks Ydermure let kunde
udvaskes, vare Sidevæggene lave og til Dels beskyt-
tede ved Udskud (smaa Tilbygninger). Loftet i
Dielen bestod af Lægter eller Grene; den indhøstede
Sæd blev lagt ovenpaa for at kastes ned derfra,
naar den skulde tærskes paa det faststampede Ler-
gulv. Fra Arnen kunde Bonden følge sin hele
Indendørsbedrift.
*) I de almindelige danske Stalde vendte Kvæget Hove-
derne mod Ydervæggen, og Røgteren maatte trænge sig
op imellem dem, naar han skulde fodre dem. Ulem-
perne, som fulgte dermed, have bevirket, at man i
Slutningen af forrige Aarhundrede byggede 4 Huse efter
holstensk Mønster paa Taasinge. Andensteds søgte man
at indrette sin Stald efter Mønsteret, der var givet i
det saxiske Hus, uden ellers at efterligne det.