Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

218 IV. Tømmermænd. han studeret i Kunstakademiets Skoler og privat under Hetsch. Kancelliet sendte Ansøgningen til Magistraten, og fra den gik den til Tømmerlavet, der fandt, at den almindelige lavsmæssige Prøve var den eneste, der kunde sikre, at en Mester var dygtig nok. Magistraten fulgte imidlertid ikke La- vets Indstilling, men foreslog en anden Maade at prøve Kaysers Dygtighed. Skjønt Kancelliet fandt Forslaget antageligt, mødte der forskjellige andre Vanskeligheder, saa at Kayser først 22. Febr. 1845 blev Mester efter at have givet Tegning, Overslag og Model af Tagværket paa en større Rejsestald. Nu begyndte han den Virksomhed som kjøbenhavnsk Haandværker,hvorefter han altid nævnte sigTømrer- mester, hvor mange Hverv han end fik, som kunde give ham Ret til andre Titler. Her skal det sær- lig fremhæves, at han i Februar 1848 kom ind i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og der- med begyndte et Arbejde i Kommunens Tjeneste, som i en Periode, da Byen stadig udvidede sig og der var særlig Brug for Bistand af bygningskyndige Mænd, fik en overordentlig stor Betydning. Fra 1863 til 1873 var han Formand i Borgerrepræsen- tationen og atter 1884—85, medens han i et meget langt Tidsrum var Næstformand. I Maj 1848 blev han Formand for Industriforeningens Besty- relse, og skjønt der var en Afbrydelse i hans Virk- somhed paa denne Plads, kan Tidsrummet fra 1848 til 1857 med god Grund kaldes »den kayserske Periode i Industriforeningens Historie«. I Juni 1848 blev han Løjtnant i Kjøbenhavns Brand- væsen og fik saaledes den Officerstitel, som siden stadig i offentlige Skrivelser knyttedes til hans Navn. Endelig blev han i Oktober 1848,