Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

220 IV. Tømmermænd. som til, hvor hans Medborgeres Tillid kaldte ham, og altid at tage Arbejdet alvorligt, hvad der førte til, at han, for at faa alt samvittighedsfuldt endt, maatte begynde sin Dag tidlig, ja, saa tidlig, at den største Del af Kjøbenhavn endnu paa den Tid laa i sin sødeste Søvn. Men betragtede han det som sin Pligt at træde til, betragtede han det ogsaa som sin Pligt at træde fra, saa snart han troede ikke at kunne gjøre fuld Nytte længere. Han er aldrig bleven i en Stilling af Hensyn til sin egen Indflydelse«.9 Det er ikke underligt, at denne Mand blev højt hædret af Kongen (han var Kommandør af Dannebrog af 1. Grad) og af sine Medborgere; 1895 blev han Æresmedlem af det Tømmerlav, han da havde tilhørt i 50 Aar. Da han samme Aar døde, saas en Række af de danske Sønderjyders Førere i Sørgeskaren. J. V. Unmack (f. 1829), der er Søn af en Tømmermester i Helsingør, N. J. Dobel (f. 1829), der er Søn af en Toldembedsmand i Kjøbenhavn, og H. Christensen (f. 1829), der stammer fra Lands- byen Kvislemark under Grevskabet Holsteinborg, høre nu til de betydeligste kjøbenhavnske Mestre i Tømmerlavet. Den sidste har faaet sin første Ud- dannelse hos en Landsbytømrer, Knud Petersen i Taarnmark, men deltog senere med Iver i Under- visningen paa teknisk Institut og i sin Mesters, Wenzels, stærkt besøgte Fagtegneskole. »Der er ingen Tvivl om, at denne sidste Undervisning i Forbindelse med den første Opdragelse under den flinke Landsbyhaandværkers Ledelse har været de sikre Grundpiller for den ualmindelige solide Dyg- tighed, som altid har præget Christensens Virksom- hed som Tømrer«. Den 22. Juni 1891 var Chri-