Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 259
1829 Ret (il at anlægge en Mølle paa Mariaslyst.
De Indvendinger, som bleve gjorte fra de omboende
Mølleres Side, bleve slaaede ned ved Winstrups
Løfte om i sin Mølle at indføre Indretninger, der
før ikke havde været kjendte her i Landet.
Fra Tyskland havde Winstrup sendt Ejerne af
Adressekontoret Tegning og Beskrivelse af en
Hurtigpresse, og da Instrumentmager F. A. Thiele
(d. 1858) sendte en lignende fra London, saa blev
der 1825 til det nævnte Kontor anskaffet den første
Bogtrykkermaskine af denne Art, som har arbejdet
her i Landet.
Til Brygger Hans Bagger Momme (d. 1827)
meddelte Winstrup, at han i Berlin havde set Maltet
blive knust i et Valseværk. Momme bestilte da et
saadant hos Winstrup, der forfærdigede det i Hun-
disburg og fik det opstillet i 1826 med en to Hestes
Dampmaskine; det skal være den første Damp-
maskine, der er bygget af en dansk Mand. Win-
strup løste da — men i Tyskland — den Opgave,
der havde foresvævet H. C. Gamst.18
Winstrup byggede i de følgende Aar 3 Damp-
maskiner, til Agent Biis’s Oliemølle, til Urtekræmmer
P. Chr. Deichmanns Chokoladefabrik og til sin egen
Mølle.
1829—31 ledede Winstrup de til den polytek-
niske Læreanstalt knyltede Værksteder og fik ved
sin Fratrædelse en Pension af 300 Rd. Senere levede
han mest som Møller. Foruden Møllen paa Marias-
lyst, som han 1834 fik Lov til at drive ved Damp,
overtog han ogsaa »Amerika-Møllen<. Men 1842
maatte han sælge denne og 1844 den anden af
sine Møller. Han døde først 1867. Men da havde