Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 259 1829 Ret (il at anlægge en Mølle paa Mariaslyst. De Indvendinger, som bleve gjorte fra de omboende Mølleres Side, bleve slaaede ned ved Winstrups Løfte om i sin Mølle at indføre Indretninger, der før ikke havde været kjendte her i Landet. Fra Tyskland havde Winstrup sendt Ejerne af Adressekontoret Tegning og Beskrivelse af en Hurtigpresse, og da Instrumentmager F. A. Thiele (d. 1858) sendte en lignende fra London, saa blev der 1825 til det nævnte Kontor anskaffet den første Bogtrykkermaskine af denne Art, som har arbejdet her i Landet. Til Brygger Hans Bagger Momme (d. 1827) meddelte Winstrup, at han i Berlin havde set Maltet blive knust i et Valseværk. Momme bestilte da et saadant hos Winstrup, der forfærdigede det i Hun- disburg og fik det opstillet i 1826 med en to Hestes Dampmaskine; det skal være den første Damp- maskine, der er bygget af en dansk Mand. Win- strup løste da — men i Tyskland — den Opgave, der havde foresvævet H. C. Gamst.18 Winstrup byggede i de følgende Aar 3 Damp- maskiner, til Agent Biis’s Oliemølle, til Urtekræmmer P. Chr. Deichmanns Chokoladefabrik og til sin egen Mølle. 1829—31 ledede Winstrup de til den polytek- niske Læreanstalt knyltede Værksteder og fik ved sin Fratrædelse en Pension af 300 Rd. Senere levede han mest som Møller. Foruden Møllen paa Marias- lyst, som han 1834 fik Lov til at drive ved Damp, overtog han ogsaa »Amerika-Møllen<. Men 1842 maatte han sælge denne og 1844 den anden af sine Møller. Han døde først 1867. Men da havde