Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Jærnstøberier og Maskinfabrikker i Danmark. 261 inte«; Ørsted havde glemt at tage en væsentlig Maskindel med i Tegningen. 1838 tog han sin Ex- amen i Mekanik og 1839 i anvendt Naturvidenskab, og saa rejste han med Understøttelse af det rejer- senske Fond i Juni 1840 til Hamborg. Han tog Arbejde paa et af en Englænder styret Maskin- værksted, hvor han fik en Ugeløn af 12 Mk., me- dens hans ugentlige Udgifter vare 5 Mk. 12 Sk., saa han — som han skriver —, da han holdt op at arbejde, »havde 24 Mk. 8 Sk. kontant foruden en Bluse og en Tommestok«. Han har vel ogsaa haft det Udbytte, at han lærte noget Engelsk. Men paa Værkstedet »vare alle Mestere, og ingen forstod noget«. Derfor var han ikke fornøjet og gik alle- rede sidst i Juli til England. I Greenock ved Glas- gow tog han Arbejde hos det store Firma Caird & Co., og her fandt han, hvad han søgte. Allerede i April 1841 mente han at have faaet et ganske andet Begreb om Maskinbyggeri, end da han drog hjemme fra. Fra Greenock tog han til Liverpool, hvor han især undersøgte Møller, og derfra til Manchester, Birmingham og London. Midt i 1842 var han atter hjemme. Hans Utilbøjelighed til at underkaste sig Høflighedens Former havde faaet Næring i England, hvor han aldrig saå nogen tage Hatten af for en anden. Det brogede Liv blandt Arbejdere og Søfolk morede det ham at iagttage. Han savnede imid- lertid Bibliothekerne i Kjøbenhavn og kjøbte en stor Del tekniske Skrifter. Dertil gik Stipendiet. Hvad hans Ophold kostede, tjente han lige saa vel i England som i Hamborg. — 1843 tog Winstrup imod en Plads paa Frederiksværk, som den Gang blev dreven paa Statens Regning. Her kom han sammen med V. G. C. Gamél (f. 1815, d. 1872), der