Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

5. Knivsmedde og Instrumentmagere. 281 Instrumenter. 1759 fik Mestersvenden i Holmens Klejnsmedje Løn for at holde Flaadens og Kvæst- husets kirurgiske Instrumenter i forsvarlig Stand. Paa denne Tid var der allerede flere Instrument- magere i Kjøbenhavn. Fra 1776 til et Stykke ind i dette Aarhundrede var det en Familie Cotzand, der gik i Spidsen for det kirurgiske Instrument- magen. Fra 1800 begyndte Instrumentmager Bar- nabé Joseph Fleron sin Virksomhed, der ogsaa omfattede Penneknive, Gartnerknive, Barberknive og Saxe, og som fra 1828 blev fortsat af hans Broder- søn, Vilhelm Fleron (f. 1805, d. 1853). Langt mere at betyde i denne Retning fik Camillus Nyrop (f. 1811, d. 1883). Han hørte til en gammel Præstesiægt, der især har virket i Norge, og hans to ældre Brødre kom da ogsaa til at gaa den studerende Vej, den ene for at blive Præst. At han ikke ogsaa kom til at studere, kom fornemmelig af, at hans Fader, som var Præst paa Falster, led store Tab ved en Svigersøn, der forsøgte sig som Landmand i de vanskelige Tider, som vi havde i Tyverne. Den dygtige Skovrider Justus Sigismund Ulrick (f. 1790, d. 1875), der boede i Nærheden af hans Barndomshjem, Riserup Præstegaard, vilde have, at den raske Dreng og dygtige Jæger skulde være Forstmand; men Faderen fandt, at ogsaa denne Vej vilde være for kostbar. En Fjerdingvej fra Præstegaarden boede en ung Alinuesmand, Lars Høj, som spillede Violin og Klarinet til Bryllupper og selv kunde lave sig en Violin, — som trak Tænder ud og selv lavede de Instrumenter, han brugte dertil, — som endelig bande var Urmager og Drejer; hos ham havde Camillus Nyrop lært at