Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

5. Knivsmedde og Instrumentmagere. 283 en Hovedrolle i hans Erindringer, men ogsaa en livsfarlig Vandring over Isen mellem Masnedø og Gaabense. Og nu i Foraaret 1827 kom han ind til Kjøbenhavn i et Værksted, hvor Svende og Drenge alle havde Bolig og Kost hos »Mester« og alle sov i en stor Sal, to og to sammen i en Seng. Alle- rede Kl. 472 maatte den yngste Dreng op for at hente Vand til Svendene, lægge i Kakkelovnene osv. Kl. 5 skulde de andre Drenge være oppe, og KL 6 begyndte Arbejdet. Kl. 8 var det »Fyr- aften«; saa hørte Arbejdet op for Svendene; Dren- gene skulde endnu arbejde til Kl. 10; Mester be- regnede dem en Godtgjørelse for dette Fyraftens- arbejde, der opsparedes, saa de kunde faa en lille Sum udbetalt, naar de bleve Svende. Søndagen var som Hverdagene; Drengene skulde ogsaa arbejde paa denne Dag; kun hveranden Søndag havde de skiftevis fri. Maden, som Drengene fik hos Mester, skulde være dem nok, og det var en Forbrydelse at indsmugle saa meget som et Surbrød paa Værk- stedet. J. G. Schwartz saa heller ikke gjærne en Bog i Haanden paa en Lærling. Til om Aftenen at besøge Kunstakademiet, hvortil der ellers var Adgang for Lærlinge og Svende, blev der lige saa lidt Lejlighed som til at faa anden Undervisning. Som en særlig Gunst opnaaede Camillus Nyrop at faa 14 Dages Sommerferie; men saa blev hans 6 Aars Læretid til Gjengjæld forlænget med 3 Maa- neder. Da han omsider ved Udgangen af .Juni 1833 fik sit Svendebrev, var han imidlertid bleven klar over, at han endnu havde meget at lære. Der kom adskillige Læger til Schwartz for at faa gjort kun- stige Tænder og forskjellige andre Apparater. Der- iblandt var Professor C. C. Withusen (f. 1779, d.