Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Henvisninger og Anmærkninger. I. 1. Smign. m. H. t. det foregaaende: Undersøgelser i geo- logisk-antiqvarisk Retning af G. Forchhammer, J. Steenstrup og J. Worsaae; særskilt optrykt af Over- sigten over Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aarene 1848 og 1851; —og Jape tus Steenstrup: Tørve- mosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhisto- riske Natur og Kultur. Andet Oplag. (Folkeoplysnings- udvalgets Særtryk, Nr. 134.) 2. Sophus Müller: Vor Oldtid, S. 20. Smign. i det hele de første Kapitler af Afsnittet om Stenalderen. 3. Skanør nævnes som Kongelev eller Krongods i Kong Valdemars Jordebog. A. D. Jørgensen: Valdemar Sejr. S. 153. 4. Grundtvigs Saxe, Fortalen. Arnolds Slavekrønnike, 3, 5 og 6, 13. H. Olrik: Danske Helgeners Levned, S. 361 og 272. 5. Traps Danmark, 3. Udg., S. 244. H. E. Larsson: Nogra drag ur Malmø stads historia. Carl Bruun: Kjøben- havn, I, S. 47. Salmonsens Konversationslexikon. 6. Prof. Kr. Er s lev har 26. Februar 1897 i et Foredrag i Oldskriftselskabet oplyst, at Kornudsæden paa Falster ved 1231 kan anslaas til 25,000 Td., medens den ved 1660 var sunket til det halve. — En svensk Forfatter, Ru- dolf Lundberg, har nylig offentliggjort en Afhandling i »Antiqvarisk tidsskrift för Sverige«, hvori han gjør gjæl- dende, at Forskjellen i Sildemængden i Øresund før og nu ikke er saa stor, som man i Reglen har antaget. At Silde- fiskeriet dér spillede saa stor en Rolle i Middelalderen, skulde have sin Grund i, at Hollændernes, Englændernes