Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1897

Serie: Anden Række.

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
50 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. Bommens Størrelse er afhængig af de Fartøjers Størrelse, som bruge dem. I Damptrawlerne kan den være 80 Fod lang: ellers er den i Almindelig- hed i fremmede Fiskerbaade 36 til 50 Fod lang, i vore aldrig over 25 Fod. Paa de større Fartøjer er Trawlnettets Længde 100 Fod; det snævrer sig indad bag til; dog er det sidste Stykke, Sækken eller »Kalven«, lige vidt paa hele sin Længde; »Kalven« er aaben i Bunden, men surret for Enden, naar Redskabet bruges; naar det er bjærget om Bord paa Skibet, løsnes denne Surring, og Fiskene tømmes da ud. Ved en Lov af 1872 blev det forbudt paa Dansk Søterritorium at bruge Trawl, der for- klares som Bundslæbevaad, belastede med Jærn- kjættinger, Jærnstænger eller anden svær Vægt. Ved »dansk Søterritorium« forstaas efter den nu- gjældende folkeretlige Skik, hvad der ligger inden for en Afstand fra Land af 3/4 Sømil Grad eller 17,702 Fod), og alle Bugter og Indskæringer af Havet, hvis Indløb har en Bredde af Sømil eller 10 engelske Mil19. Den danske Regering holder derfor i Fisketiden Orlogsskibe paa Vest- kysten af Jylland og i Kattegat, som skulle vaage over, at Trawlfiskerne ikke komme for nær ved Land, saa vel som over, at danske Undersaatters Eneret til at fiske paa dansk Søterritorium ikke bliver krænket. I Kattegat har Fiskeri med Trawl været for- søgt til forskjellige Tider, baade af danske, svenske og engelske Fiskere. Men navnlig i dette Farvands vestlige Del synes Bunden at være for ujævn og paa sine Steder saa opfyldt at Stene, Vraggods og