Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne.
Bommens Størrelse er afhængig af de Fartøjers
Størrelse, som bruge dem. I Damptrawlerne kan
den være 80 Fod lang: ellers er den i Almindelig-
hed i fremmede Fiskerbaade 36 til 50 Fod lang,
i vore aldrig over 25 Fod. Paa de større Fartøjer
er Trawlnettets Længde 100 Fod; det snævrer sig
indad bag til; dog er det sidste Stykke, Sækken
eller »Kalven«, lige vidt paa hele sin Længde;
»Kalven« er aaben i Bunden, men surret for Enden,
naar Redskabet bruges; naar det er bjærget om
Bord paa Skibet, løsnes denne Surring, og Fiskene
tømmes da ud.
Ved en Lov af 1872 blev det forbudt paa
Dansk Søterritorium at bruge Trawl, der for-
klares som Bundslæbevaad, belastede med Jærn-
kjættinger, Jærnstænger eller anden svær Vægt.
Ved »dansk Søterritorium« forstaas efter den nu-
gjældende folkeretlige Skik, hvad der ligger inden
for en Afstand fra Land af 3/4 Sømil Grad
eller 17,702 Fod), og alle Bugter og Indskæringer
af Havet, hvis Indløb har en Bredde af Sømil
eller 10 engelske Mil19. Den danske Regering
holder derfor i Fisketiden Orlogsskibe paa Vest-
kysten af Jylland og i Kattegat, som skulle vaage
over, at Trawlfiskerne ikke komme for nær ved
Land, saa vel som over, at danske Undersaatters
Eneret til at fiske paa dansk Søterritorium ikke
bliver krænket.
I Kattegat har Fiskeri med Trawl været for-
søgt til forskjellige Tider, baade af danske, svenske
og engelske Fiskere. Men navnlig i dette Farvands
vestlige Del synes Bunden at være for ujævn og
paa sine Steder saa opfyldt at Stene, Vraggods og