Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

52 1. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. maa Dampskibene, der ellers fare frem og tilbage mellem Skjærgaarden og de Havne, hvor Røgerierne findes, bringe hele Fangsten til Fredrikshavn, og saa gaar der ofte flere Extratog lige til Tyskland med Sild.*) Hvad de danske Fiskere fange, føres stundum ogsaa fra Fredrikshavn eller Esbjærg til England. Prisen, Fiskerne have faaet, afhænger meget af Forbindelsesmidlerne imellem deres Havn og Forbrugsstederne; de, der bo paa Halsnæs, have været særlig uheldig stillede. I Fiskeriberetningen for Finansaarel 1893—94 er der meddelt en Fremstilling af Værdien af Flynderfiskerierne i 1891. Efter denne giver Rød- spættefiskeriet i Limfjorden, som ingen Betyd- ning havde før Gjennembruddet af Aggerkanalen, over 200,000 Kroner om Aaret. Smaavandene ved Fyn og Sjælland staa med en Indtægt af op imod 150,000 Kroner, Kattegat med over 700,000 Kroner, Skagerak (med Undtagelse af Skagen, der er regnet til Kattegat) med over 300,000 Kroner. Vesterhavet fra Hanstholm til Esbjærg giver kun lidt over 100,000 Kroner; Grunden hertil er, at der fiskes for lidt fra dansk Side. I alt gav Flynder- fiskeriet efter Kiørboe’s Regning i 1896 en Ind- tægt af omtr. l3/4 Millioner Kroner. Dette skyldes væsentlig Rødspættefiskeriet, om end Tunger, Pighvarrer og Slethvarrer spille en Rolle i Kattegat og Skrubber ved Fyn. *) Under en Forhandling, der knyttede sig til et Foredrag af Kiørboe i nationaløkon. Forening, meddelte Folketings- mand, Kaptejn Trolle, at det af en tysk Fiskerikommis- sion var oplyst, at Bohus-Silden egentlig hørte hjemme i Skagerak og fandtes der paa den Tid af Aaret, da Silden har den største Værdi20.