Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

89 sslv een Grad, maa man meddele det en vis Mængde Varme. Der behsves tredive Gange saa meget Varme for at opvarme et Kilogram Vand een Grad. Vand trænger tredive Gange saa meget Varme som Kviksolv, ene og alene, fordi det Arbeide, som skal ud- fores, er betydeligere for Vand end for Kviksolv. Hvad følger nu af, at dette molekylære Arbeide er forskjelligt i de forskjellige Legemer? Siden der behoves tredive Gange saameget Varme for at opvarme et Kilogram Vand een Grad, saa kunde man fristes til at slutte, at Vand har Evne til at rumme tredive Gange saa meget Varme som Kviksolv. Man troede virkelig forhen, at Varme var en Ting, som man dyngede sammen, og den relative Varme, som man maatte meddele et Legeme for at forhoie dets Temperatur een Grad, benævnte man VarmerUmfang. I denne Forstand blev et- hvert Legeme en Varmebeholder, der var istand til at optage og skjllle i sit Indre en vis Mængde Varme, som Forjog viste var meget forskjellig for de forskjellige Legemer. Man maalte denne Mængde latente (skjulte) Varme, — dette Navn har man givet den, fordi den ikke kan mærkes med Thermometret, — ved den Mængde Jis eller Vox, som den kunde smelte, naar den afkjoledes. Her see I et Kar, som indeholder kogende Olie, hvori man har lagt Kugler af forskjellige Metaller. De ere i dette Vieblik aldeles lige varme, og dog skulle I see, at disse Metalkugler have i meget ulige Grad